• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. august 2019 - Applus Bilsyn

62.000 nye børn i trafikken

Træn Skoleruten lyder rådet fra Rådet for SikkerTrafik.

Sensommeren byder traditionen tro på 62.000 nye skolebørn i trafikken, men alligevel passer bilister og cyklister ikke på. Sensommeren byder traditionen tro på 62.000 nye skolebørn i trafikken, men alligevel passer bilister og cyklister ikke på.

Applus Bilsyn

Ny undersøgelse viser, at både bilister og cyklister bryder færdselsreglerne ved skoler. Træn ruten til og fra skole med nye skoleelever, lyder et af rådene fra Rådet for SikkerTrafik.

Godt 62.000 nye skoleelever træder ifølge Børne og Undervisningsministeriet ud i trafikken i august. Er man forælder til et af de ’nye trafikbørn’, kan man imidlertid godt få panderynker over en ny undersøgelse af trafikken netop omkring skoler.

Cyklister og bilister bøjer trafikreglerne
Applus Bilsyn har spurgt 2.459 bilister om, hvilke trafikforseelser de har oplevet ved skoler de seneste seks måneder.

Mere end hver anden svarer bilister, der 'kører for stærkt', mens godt hver tiende har mødt bilister, som 'ikke holder for skolepatruljer'. Lidt færre bilister kører mod ensretningen.

Blandt cyklisterne er det, ifølge de adspurgte, heller ikke al færdsel, der går helt efter bogen.

Knap hver anden bilist svarer, at de ved skoler møder cykler uden lys, eller som kører på fortovet. Hver tredje er vidne til cyklister, der krydser vejen uden tilsyneladende at orientere sig.

Uforudsigelig skoletrafik
- Undersøgelser som disse viser som regel en grad af forudindtagethed mod f.eks. cyklister og fodgængere, fordi det kun er bilister, der udtaler sig. Når det er sagt, er det værd at notere sig, at de adspurgte også vurderer, at bilister bryder trafikreglerne ved skoler, siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

- Samlet set understreger undersøgelsen, at trafiksituationen ved skoler ofte er meget spontan og uforudsigelig. Derfor bør man tage det roligt og se sig godt for. Er man i bil, opfordrer vi til, at bilen er undersøgt for fejl. En eventuel slidt bremse eller fejl på positionslyset kan have afgørende betydning for sikkerheden, tilføjer han.

Rådet for SikkerTrafik: Træn ruten med dit barn

Hos Rådet for SikkerTrafik vurderer man, at de yngste skoleelever typisk ikke har meget erfaring med at færdes i trafikken og kan have svært ved at overskue potentielt farlige situationer.

Derfor er det god ide at træne skolevejen med sit barn, før skolen begynder, og sætte ord på de ting, som kan være farlige.

- Skal ens barn begynde i skolen, foreslår vi, at man træner den sikreste rute med sit barn til og fra skole et par gange. Forklar hvordan dit barn skal forholde sig i konkrete trafiksituationer som f.eks. at krydse vejen. Har børnene en mobiltelefon, bør de lægge den væk i trafikken, lyder rådene fra Jeppe Holm Gudmandsen, Rådet for SikkerTrafik.

Fakta: Bilisters oplevede trafikforseelser ved skoler de seneste 6 måneder

• Bilister der kører for stærkt: 54 %
• Cyklister som kører på fortov: 43 %
• Cyklister uden lys, selvom det er påkrævet: 41 procent
• Bilister der parkerer ulovligt: 40 %
• Cyklister der krydser vejen uden at orientere sig: 37 %
• Cyklister der kører mod trafikken: 32 %
• Gående som krydser vejen uden for fodgængerfeltet: 32 %
• Gående som krydser vejen uden at orientere sig: 20 %
• Bilister der ikke holder for skolepatruljer: 12 %
• Bilister der kører mod ensretningen: 7 %
• Har ikke oplevet nogen trafikforseelser: 20 %

Kilde: Applus+ Bilsyn, undersøgelse blandt 2.459 bilister.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.