• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. juli 2015 - De Danske Bilimportører

Bilsalg i Juni

Rekord højt salg af personbiler

Rekordhøj salg af personbiler i Juni 2015 Rekordhøj salg af personbiler i Juni 2015

De Danske Bilimportører

Salget af personbiler i juni er rekord højt, det største salg i nogen måned overhovedet og med en fortsat stigende tendens gennem året.


Salget af varebiler, der primært er til erhvervslivet, tegner sig ligeledes for årets bedste måned og med en positiv tendens. Ligeledes er salget af lastbilerne ganske godt og med en positiv udvikling over første halvår.

De positive tendenser og de faktiske salgstal kan kun tolkes som en fortsat optimisme i samfundet generelt, båret at et behov for transport af gods, levering af håndværksydelser såvel som behovet for personlig mobilitet.

Det er naturligvis resultater som bilbranchen sætter stor pris på’
siger Gunni Mikkelsen, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Personbiler
Efter nogle år med stigende bilsalg og rekorder er det imponerende at også 2015 udvikler sig så positivt, juni i år lå 22% over juni sidste år og det først halvår af ’15, 6% over samme periode sidste år.

Tendensen i de forskellige størrelser af biler, segmenterne, holder fortsat – minibilerne er klart størst og de mindste, mikrobilerne, har svinget mellem at være nummer 2 eller 3 - i juni blev de igen næststørst, men set over første halvår er der ikke megen forskel på antallet af mikrobiler og modellerne i mellemklassen (C-segmentet).

’Vi er fortsat af den overbevisning at mange købere har et reelt transportbehov, som i større grad matches af de lidt større biler, en tendens der i juni understreges af at ”familiebilerne” i MPV klassen blev fordoblet, om end de fortsat udgør en mindre del. Vi finder det kun naturligt at danskerne køber lidt større biler når de får mulighed for det, for danskerne kører i mindre biler end i andre europæiske lande, og man kan i dag udmærket køre i de lidt større biler uden på nogen måde at sætte miljøbevidstheden over styr’ siger Gunni Mikkelsen, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

A-segmentet, er med et antal på knap 5000 (4988) i juni en vigtig bilklasse uagtet tendensen mod lidt større biler. A segmentet indtog med en stigning på 33% i forhold til maj måned, igen 2.pladsen blandt de mest solgte bilklasser.

B-segmentet, er med 6603 biler i juni måned det største segment og holdt tendensen idet klassen steg 25% målt i forhold til maj måned, samme stigning som det samlede bilsalg.

C-segmentet, med 4433 biler i juni tegnede dette segment sig i juni for 21% af de solgte biler mod 19% for hele 2014.

D-segmentet, som er de store biler, har ligget stabilt i år med en andel på lige under 10% af det samlede salg af personbiler.

E-segmentet, er ”premium” (altså større luksusbiler) og er i Danmark en meget lille del af markedet. Med små tal skal man passe på med %-stigninger, men juni tegnede sig for et plus på 64% i forhold til maj måned, en stigning som i høj grad var båret af de afgiftsfrie luksusbiler.

J-segmentet, er med 1227 biler i juni, den bedste måned i mere end et år og ligeledes her med en klar tendens, således udgjorde denne klasse sidste år 3,7% af de solgte biler og i år tegner klassen sig for 5,4%.

M-segmentet, har haft en lidt faldende tendens i året første måneder, men 1486 solgte biler i juni måned er ikke blot en fordobling i forhold til maj måned, det er også det næsthøjeste salgstal de seneste halvandet år.

Luksus og sportsbiler, segmenterne F og S er i Danmark forsvindende små, under 300 biler om året i alt og således knap 1,5% af bilsalget. Der er således kun solgt 21 biler i juni, og fra år til dato er der solgt 152.

Elbiler.
S
alget varierer betydeligt i de enkelte måneder, da salget af de mere almindelige størrelser af biler i betydelig omfang er drevet af salg til flåder. Salget i juni udgjorde 228 enheder, hvilket er en stigning i forhold til sidste måned, og målt på første halvår, en betydeligt stigning i forhold til samme periode sidste år.

Ud fra den vinkel tegner 2015 godt, men med en endnu ikke finansieret forlængelse af afgiftsfritagelsen (for 2016) er prognosen for det videre salg behæftet med stor usikkerhed.

Tendensen hvad angår bilklasser er til gengæld helt tydelig – markedet domineres af premium/luksusbiler, der i juni udgjorde 70% af salget.

Varebiler.
S
alget sætter med 3219 varebiler, 23% over maj måned rekord – det højeste salg i det seneste halvandet år. Salget sidste år var stigende og sluttede med et rekord salg i december på 3032 biler, så faldt efterspørgsel lidt i begyndelsen af året, har svinget lidt, men med en klar stigende tendens og juni topper således første halvår.

De første 6 måneder af i år ligger 19% over samme
periode sidste år.

Tendensen er klar i alle varebilssegmenter, dem under 2800kg totalvægt, i mellemstørrelsen 2801-3499 kg såvel som i 3,5tons segmentet, er der vækst. Medlemmerne hos De Danske Bilimportører melder selvsagt om et absolut tilfredsstillende salg og med optimisme hos køberne, er der en tro på en fortsat positiv udvikling med en efterspørgsel bredt blandt mange forskellige brancher.

De mindre varebiler, under 2800kg totalvægt, udgør med 1608 stk. ca. halvdelen af de solgte varebiler, og resten fordeler sig med 1002 i størrelsen 2800-3490kg totalvægt, medens 609 stk. er på B-kørekortets maksimale 3500kg. Diesel er helt dominerende med 93% af de solgte biler og leasingandelen udgør ca. 60% af de leverede varebiler.

Lastbilsalget.
Målt på antallet af solgte og indregistrerede lastbiler er der tale om absolut positive tal – juni måned kom til at ligge 22% over maj måned, juni lå 38% over juni sidste år og det første halvår af ’15 mere end 50% over samme periode i ’14. Langt hovedparten, knap 90%, af lastbilerne var store lastbiler med en totalvægt på over 16 tons totalvægt.

’Vi tolker helt klart salget af lastbiler, driftsmidler i transportindustrien, som et meget positivt tegn på aktivitetsniveauet men til dels også som et akkumuleret behov for en vis udskiftning af driftsmidlerne. ’ Udtaler Gunni Mikkelsen.

Bussalget.
Et segment, der er meget begrænset og med store variationer hen over året, er i stor grad et resultat af udbud af offentlig trafik, hvorfor det ikke giver stor mening at se på de enkelte måneder.

De første 6 måneder af i år er med 160 busser lidt under salget i samme periode sidste år.

Segmenter i bilstatistik fra De Danske Bilimportører.
De Danske Bilimportører angiver registreringstal (salg) og kommenterer bilmarkedet i Danmark ud fra følgende segmenter (bilklasser). Tallene i parentes er de 5 mest solgte i juni måned).
A-segment: Micro biler (Volkswagen Up, Kia Picanto, Peugeot 108, Toyota Aygo, , Hyundai i10)
B-segment: Små biler (Kia Rio, Ford Fiesta, Opel Corsa, Toyota Yaris, Peugeot 208)
C-segment: Mellemklasse biler (Volkswagen Golf, Skoda Octavia, Hyundai i30, Peugeot 308, Ford Focus)
D-segment: Store biler (Volkswagen Passat, BMW 3’er, Audi A4, Mercedes C, Ford Mondeo)
E-segment: Premium biler (Tesla, Audi A6, Mercedes E, Volvo V70, BMW 5’er)
F-segment: Luksus biler (BMW 7’er, Jaguar XF, Mercedes CLS, Mercedes S, Audi A8)
S-segment: Sport (Ferrari 458, Alfa Romeo 4C, Audi TT, BMW i8, Jaguar F)
M-segment: MPV'ere  (Citroen C4 Picasso, Nissan Note, Citroen C3, Renault Grand Scenic, Ford C-Max)
J-segment: SUV'ere (Suzuki Vitara, Dacia Duster Ford Kuga, Opel Mokka, Suzuki SX4)
O-segment: Øvrige


 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.