• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
6. april 2010 - Chevrolet

Chevrolet-forsikring til alle

Chevrolet tilbyder alle købere 3 års forsikring på 4 modeller.

Chevrolet Spark, som allerede er solgt i 700 eksemplarer, kan forsikres af alle. Chevrolet Spark, som allerede er solgt i 700 eksemplarer, kan forsikres af alle.

Chevrolet
Billig forsikring
Som de eneste på markedet tilbyder Chevrolet nu 3 års fuld forsikring på alle sine modeller uanset købers alder, bopæl og anciennitet.
Dermed opfylder den populære bilproducent et stort ønske fra mange bilister - ikke mindst førstegangskøbere som nu kan få en usædvanlig billig forsikring med i bilkøbet.


For alle, fra provins eller hovedstad, elitebilist eller begyndere
Tilbuddet gælder fra tirsdag den 6. april. Da er det muligt at erhverve sig en spritny Chevrolet med 3 års fuld kasko- og ansvarsforsikring på særdeles attraktive vilkår. Tilbuddet gælder, uanset om man er førstegangskøber eller elitebilist, og om man bor i hovedstaden eller provinsen, og det tilbydes til alle uafhængigt af alder.

Chevrolet Spark med 3 års forsikring fra 97.800 kr.

Det nye forsikringskoncept gælder for alle Chevrolets bilmodeller, som i forvejen markerer sig som markedets billigste i deres klasser. Det bliver for eksempel muligt at erhverve sig en Chevrolet Spark for blot 97.800 kr. inkl. 3 års fuld forsikring. Prisen uden forsikring er 85.900 kr., så forsikringspræmien er 3.967 kr. om året i de 3 år. Har man brug for mere plads end den eftertragtede minibil kan mønstre, kan man få en Nubira St. car for 171.895 kr. med den samme attraktive forsikringspakke.

Kan ikke matches af andre mærker
Med det nye tiltag stiller Chevrolet sig endnu engang i spidsen for en udvikling i branchen og tilbyder sine kunder et koncept, som ingen af de andre mærker kan matche.
"Mange bilister efterspørger forsikringspakker, når de køber bil, men især alder og anciennitet kan sende præmien på himmelflugt og gøre bilkøbet til et særdeles dyrt bekendtskab. Vi oplever, at mange unge førstegangskøbere må opgive drømmen om en ny bil, fordi budgettet ikke rækker. I Chevrolet har vi en ambition om at sælge biler på bilisternes præmisser. Selvom vi tilbyder markedets laveste priser, går vi hverken på kompromis med kvalitet eller indhold, og det er årsagen til, at vi nu, i samarbejde med Mondux, tilbyder fuld forsikring som en del af det samlede bilkøb", siger Kenneth Hansen, direktør i Chevrolet Danmark.

Priseksempler
Alle Chevrolets bilmodeller er omfattet af det nye forsikringskoncept. Selv med fuld 3-års forsikring indbygget i bilkøbet bevarer de enkelte modeller deres position som bedste køb i deres klasse.

Spark

Chevrolet Spark inkl. 3 års fuld forsikring: 97.800 kr.  Spark – Danmarks billigste bil til kun 85.900 kr. - havde Danmarkspremiere i starten af marts. Salget har rundet de 700 stk. og går over al forventning. Chevrolet Spark er en stor minibil med 5 sæder, 5 døre og et rummeligt bagagerum. Den leveres med de nyeste In-Car underholdningsfunktioner som radio, CD, MP3 og tilslutning af bærbare systemer via USB eller Aux-in stik.

Nubira
Chevrolet Nubira St. car inkl. 3 års fuld forsikring: 171.895 kr. Nubira er Danmarks billigste St. car i sin klasse og koster kun 159.995 kr. og leveres med stor LUX pakke med automatisk klimaanlæg, ratbetjent radio/CD, dellæder, tågeforlygter, læderrat, lædergearknop og elruder.

Aveo
Chevrolet Aveo inkl. 3 års fuld forsikring: 116.895 kr. Aveoen er markedets absolut billigste bil i B-klassen til en pris fra kun 104.995/ LUX 109.995 kr. Den attraktive pris får følgeskab af en fuld LUX-udstyrspakke med aircondition, radio/CD-afspiller med USB, boardcomputer, eldrevne sideruder foran og fjernbetjent centrallås.

Cruze
Chevrolet Cruze inkl. 3 års fuld forsikring: 221.895 kr. Chevrolets topmodel leveres også med fuld forsikringspakke. Chevrolet Cruze har opnået de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP og tilbyder alt i sikkerhed og udstyr. Pris uden forsikring for Cruze 1.6 LS er 209.995,-

Chevrolet har 60 forhandlere fordelt over hele Danmark. Nærmeste forhandler oplyses på www.chevrolet.dk.


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.