• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
7. juni 2022 - Kia

Se prisen på den nye Kia Niro

Den nemme vej til elektrisk mobilitet med ny Kia Niro.

Kia introducerer priserne på den helt nye Niro, som er sat i verden for at fremskynde en nem og enkel omstilling til e-mobilitet. Kia introducerer priserne på den helt nye Niro, som er sat i verden for at fremskynde en nem og enkel omstilling til e-mobilitet.

Kia

 
Lanceringen af den helt nye Kia Niro gør omstillingen til bæredygtig og avanceret e-mobilitet til en enklere, nemmere og problemfri proces for de europæiske kunder.

På baggrund af den enorme succes med den mange gange prisbelønnede udgående Niro er den næste generation af Niro-familien blevet udviklet fra bunden med dristig styling, en fleksibel kabine, topmoderne teknologi og et avanceret udvalg af drivlinjer, der opfylder de europæiske kunders forskellige behov.
 
Den helt nye Niro er en game changer for den populære crossover, og den er til dels udviklet med henblik på at gøre det nemmere og mere trygt for kunderne at omstille sig til elektrisk mobilitet. For at sikre en nem omstilling fås den nye Niro-familie med forskellige elektrificerede drivlinjer, der passer ind i hverdagen uanset kundernes livsstil. I Danmark omfatter programmet en plug-in-hybrid (PHEV) til kunder, der gerne vil vænne sig til elektrisk pendlerkørsel, og en fuldt elektrisk Niro (EV) til de kunder, der er klar til at foretage den komplette omstilling til fuldt elektrisk mobilitet.
 
Niro PHEV-modellen er forsynet med Kias supereffektive Smartstream 1,6-liters GDI-benzinmotor, mens den elektriske model – Niro EV – leverer en reel rækkevidde på 460 km (WLTP) takket være et 64,8 kWh batteri med en enestående effektivitet på 16,2 kWh/100 km.
 
Modelprogram og priser
Med den helt nye Niro, lancerer Kia endnu en elektrificeret model til en konkurrencedygtig pris. For bare kr. 289.900 kan man blive ejer af den helt nye Niro Plug-in Hybrid. Og den fuldt elektriske variant koster fra kr. 309.900. Bilerne er som standard veludstyrede med masser af komfort, sikkerhed og lækre detaljer. Selvfølgelig er der flere udstyrsmodeller at vælge imellem. Se hele det danske modelprogram her 
Den nye Niro Plug-in Hybrid er også tilgængelig til privatleasing fra kr. 3.595,- om måneden med en udbetaling på kr. 14.995,-. Alternativt kan man vælge en lavere udbetaling på bare kr. 4.995,-, hvilket udløser en månedlig ydelse på kr. 3.995,-.
 
Niro plug-in hybrid kommer til Danmark henover sommeren - mens Niro EV kommer en produktionsgang senere.

Elektrificering for alle
Med de forskellige elektrificerede hightech-drivlinjer, der er udviklet til den helt nye Niro, er der en e-mobilitetsløsning til de danske kunders forskellige behov. 

Foruden filosofien ”elektrificering for alle” er den nye Niro også udviklet med tanke på ”hverdagen”, og derfor er crossoveren særdeles brugervenlig, intuitiv og tilgængelig. 

Fx kan batteriet, som driver den nye Niro EV, anvendes som mobil energikilde. Ved hjælp af stikket i bilen og en ekstern tilslutning kan ejerne af Niro EV nemt anvende batteriet (ned til en minimumsopladning på 20 %) som strømforsyning til andre elektriske apparater. Denne Vehicle-to-Device-funktion (V2D) kan levere 3 kW, hvilket gør V2D-funktionen ideel til fritidsaktiviteter og forlængede weekender på landet.

Under udviklingen af den helt nye Niro fandt Kias teams af ingeniører spændende veje til forbedring af kabinepladsen i bilen, så den blev mere attraktiv for familier og mere konkurrencedygtig i det populære CUV-segment. Den nye Niro er vokset i forhold til den udgående model, så ingeniør- og designteamet kunne udvikle en bil med kabineplads og opbevaringsmuligheder på et konkurrencedygtigt niveau. Og Niro EV har en 20-liters frunk under frontklappen – en sjælden feature i C-CUV-segmentet. Dette smarte opbevaringsrum er perfekt til opbevaring af Niros ladekabel og V2D-adapter på et sikkert og let tilgængeligt sted.
 
Med den forbedrede batteripakke byder Niro EV på en optimeret batteriydelse takket være en teknologi med navigationsbaseret forberedelse til ladesituationen. Ved hjælp af bilens navigationssystem tilpasser teknologien temperaturen på Niros batteri, så det har den optimale temperatur ved ankomsten til en ladestation, så lynopladningen bliver optimal. Winter-indstillingen i denne innovative teknologi bliver særligt vigtig i de kolde måneder, hvor opvarmningen af batteriet forkorter den samlede opladningstid, så man hurtigt er tilbage på vejen igen.

Connect and go
Det intelligente navigationssystem i den helt nye Niro gør dagligdagen nemmere med avancerede komfortfunktioner, som holder brugeren opdateret med vigtige informationer. Kunderne kan bruge Kia Connect-appen til at tilknytte en kalender til bilens navigationssystem, så de får et nemt overblik på skærmen og adgang til adresseoplysninger direkte fra en kalenderregistrering. Og sportsfans kan også være glade, når de kører bil. Takket være den nye Sports-feature, som viser liveresultater eller højdepunkter i realtid, så ingen går glip af noget.

Kia Connect-appen gør det nemt at nyde turen både i og uden for den nye Niro. Niro-brugerne kan fx starte eller planlægge opladningen ved hjælp af fjernbetjent styring af opladningen, så batteriet er klar før en kommende køretur. Undervejs guider navigationssystemet i kombination med head-up-displayet komfortabelt føreren frem til en destination, og ved ankomsten kan last-mile-navigationsfunktionen guide føreren det sidste stykke til fods. Fra det øjeblik, hvor motoren standses, tager appen over og viser brugeren vej til slutdestinationen ved hjælp af Google Maps eller Augmented Reality alt efter brugerens valg.

Foruden fjernbetjent styring af opladningen og last-mile-navigation byder den helt nye Niro på adskillige brugervenlige opkoblingsmuligheder, der gør enhver køretur nem og problemfri fra start til slut. Allerede før de sætter sig ind i bilen, kan Niro-førerne bruge Kia Connect-appen til at programmere en rute, og Niro EV-førerne kan forvarme kabinen, så deres bil er komfortabel og køreklar, så snart de tager plads bag rattet. 

Med muligheden for flere brugerprofiler har hver bruger sine egne indstillinger, og Bluetooth-funktionen med multiopkobling gør det overflødigt at afbryde og tilslutte apparater hver gang. Valet Mode giver større sikkerhed og tryghed, når andre kører i bilen, fordi ejeren kan begrænse adgangen til personlige oplysninger og overvåge bilens placering.

Softwareopdateringer, nye funktioner og sikkerhedsopdateringer kan tilføjes via over-the-air-opdateringer i den nye Niro, så ejerne ikke længere behøver at køre på værksted for den type vedligeholdelse.
 
Opladningsabonnementer til ethvert opladningsbehov
Opladningen er nem takket være adgangen til Kia Charge, hvor Niro-ejerne kan vælge mellem 3 abonnementer alt efter deres opladningsbehov. For et gebyr pr. opladning på kr. 3,99 får brugerne via Kia Charge Easy adgang til de fleste ladestationer uden et abonnement, hvor energiprisen fastsættes af udbyderen – ideelt for lejlighedsvise brugere.

Kia Charge Advance er beregnet til brugere, der regelmæssigt lader bilen op ved offentlige ladestationer. Der er rabat på taksten i forhold til ”Easy”-taksten mod et månedligt abonnement på kr. 79,-. ”Advance”-abonnementet giver en fast pris for både AC- og DC-opladning, så kunderne undgår variationer i energipriserne og får større gennemsigtighed. Kias partnerskab med IONITY betyder, at Niro-brugerne desuden har adgang til over 400 ladestationer med lynopladning på op til 350 kW. Mod et månedligt gebyr på kr. 100,- opnår man en fast lav pris på samtlige IONITY ladestationer i Europa – dette kræver som minimum Kia Charge Easy. 
 
Som led i Kias dedikerede tilgang til grøn energi vil Kia overvåge kundernes opladningsaktiviteter og købe den tilsvarende mængde i vedvarende energicertifikater. Disse certifikater bruges derefter af Kias partner – Digital Charging Solutions – til at føre vedvarende energi tilbage til elnettet til forsyning af ladestationer og andre elektriske apparater med grøn energi.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.