• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. december 2021 - Hyundai

Masser af lyd og motorkraft

KONA indtræder i det fornemme selskab af N-modeller.

”Der er ingen tvivl om, at der er tale om en højtlydende bil, når man kommer kørende,” siger Annegrethe Skovby. ”Der er ingen tvivl om, at der er tale om en højtlydende bil, når man kommer kørende,” siger Annegrethe Skovby.

Hyundai

Hyundai er nu klar til at introducere det 3. medlem af N-familien, og for første gang nogensinde er det en SUV. Det er nemlig den populære KONA, som nu også tilbydes i en N-version. Dermed er KONA det nyeste skud på stammen af de sporty N-modeller, der kombinerer hverdagens komfort med et motorsportsinspireret særpræg. 
  
Hyundais KONA er med sin SUV-komposition en praktisk hverdagsbil, der er populær blandt danske familier. Men nu bliver det også muligt at få den i en sportsvariant. KONA er nemlig den tredje model, som er inviteret ind i N-familien, hvor den vil gøre i20 N og i30 N selskab. 
  
”Vi har glædet os til at præsentere den nye KONA N, der ligesom resten af Hyundais N-modeller er bygget til racerbanen, samtidig med at den er praktisk og relevant til hverdagen,” siger Annegrethe Skovby, der er pressechef for Hyundai Danmark. 
  
KONA N henter sit sportslige særpræg fra de mange karakteristiske N-detaljer, der får den til at skille sig ud fra andre SUV’er. Den beholder samtidig dele af sit SUV-design, sådan at den udvendigt fremstår rummelig og praktisk til hverdagskørsel.      
  
”De ind- og udvendige N-detaljer indikerer, at her er tale om en bil, der er mere end blot en praktisk bil. Den ser mere skarp ud end den normale KONA. Alt, lige fra fronten til bagkofangeren, giver bilen et mere kraftfuldt udtryk,” siger Annegrethe Skovby. 
  
Masser af lyd og motorkraft 
Den nye KONA N har fået flere sportsdetaljer, hvilket blandt andet er tydeliggjort ved den sænkede under-vogn og de røde detaljer ved sideskørterne. Luftindtaget på bilen dominerer fronten og sørger for, at motoren får den nødvendige nedkøling, når den præsterer sit yderste. Og med de store udstødningsrør følger ekstra høj brummen. 
  
”Der er ingen tvivl om, at der er tale om en højtlydende bil, når man kommer kørende,” siger Annegrethe Skovby. 
  
Motoren har den adapteret direkte fra i30 N. Det er den velkendte, hårdt pumpet 2.0 T-GDi-maskine, der er optimeret til 280 hestekræfter, og som accelererer til 100 km/t på blot 5,5 sekunder. KONA N er desuden monteret med specialfremstillede performancedæk. I modsætning til i30 N tilbydes KONA N udelukkende med den hurtigtskiftende 8- trins DCT-gearkasse med vådkobling til at håndtere de høje temperaturer, når de 392 Nm beordres i asfalten. 
 
KONA N er yderst veludstyret
Man behøver ikke engang at skulle tage stilling til, hvilken udstyrsvariant man ønsker. Der findes nemlig kun én udstyrsvariant, som indeholder alt det, man behøver og mere til. 
 
For at understrege det sportslige er KONA N udstyret med en række særlige N-funktioner, der bidrager til en uovertruffen køreoplevelse. Blandt andet elektronisk justérbar undervogn og tre unikke køreprogrammer: N Power Shift, N Grin Shift og N Track Sense Shift, der giver øget adrenalin og køreglæde. Med N Grin Shift får man den fulde N-præstation i 20 sekunder, herunder maksimalt drejningsmoment og acceleration samt maksimal udstødningslyd. N Power Shift giver en fornemmelse af endnu mere involvering i gearskiftet, mens N Track Sense aktiveres automatisk ved kørsel på bane. Funktionen sørger for, at man intensiverer fokus på sving og har korrekt gearing i indgang og udgang af svinget – præcis som når en professionel racerkører sidder bag rattet.
                                                                                                                                
Indvendigt har KONA N blandt andet sportssæder, sportslæderrat med perforeringer og N-detaljer, sort loftbeklædning, alu-pedaler, elektronisk justering af støddæmpere samt elektronisk spærredifferentiale.
    
Ny KONA N fra 529.995 kr. 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.