• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. september 2018 - Hyundai

Faceliftet Hyundai i20

Nu kommer Hyundai i20 i en ny, faceliftet version.

Med de nye udstyrspakker fra Hyundai er der mulighed for at putte et hav af udstyr i ny, faceliftet Hyundai i20. Med de nye udstyrspakker fra Hyundai er der mulighed for at putte et hav af udstyr i ny, faceliftet Hyundai i20.

Hyundai

Hyundai går et travlt efterår i møde med en stribe af nye lanceringer. Den første i rækken er den faceliftede i20, der har Danmarkspremiere i weekenden den 23. september. Trods facelift med mange nye features er startprisen fra kun 132.995 kr.

Nu kommer Hyundai i20 i en ny, faceliftet version. Udvendig er den endnu skarpere – bl.a. har den fået en ny front, nummerpladen er flyttet op fra bagkofangeren til den nye bagklap, og baglygterne er helt nydesignede i en form, der understreger bilens skarpe fremtoning. Indvendig er bilen blevet trimmet og Bluetooth og aircondition er blevet standard. Derudover har sikkerhedsudstyret fået en stor opgradering med bl.a. automatisk nødbremse, fjernlysassistent og træthedsregistrering som tilvalg.

Modelprogram og priser

Den faceliftede Hyundai i20 kommer udelukkende med benzinmotorer. En firecylindret 1.25-literes uden turbo med 75 hk eller 84 hk og en trecylindret 1.0 turbomotor med 100 hk. Som noget nyt fås motoren med 100 hk nu også med 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse DCT.

Hyundai i20 leveres i 5-dørs udgave og kommer i to udstyrsvarianter: Life og Trend. Allerede basisudgaven, Life, er rigtig godt udstyret – med bl.a. aircondition, Bluetooth og el-spejle med varme og sideblinklys, seks airbags, ESP, Hill Assist-system, der gør det nemmere at starte på en skråning, samt ESS, automatiske aktivering af katastrofeblink ved hård opbremsning. Med Trend, der koster 22.000 kr. mere, får man bl.a. også flere hestekræfter, varme i forsæder og rat, 7” touchskærm, Apple CarPlayTM, baksensor og -kamera, fartpilot samt vognbaneassistent.

i20 Life 1.25 med 75 hk                                         fra 132.995 kr.
i20 Trend 1.25 med 84 hk                                    fra 154.995 kr.
i20 Trend 1.0 T-GDi med 100 hk                        fra 159.995 kr.

Mere udstyr til det danske marked
”Flere og flere bilkøbere herhjemme er interesserede i at sætte et personligt præg på deres nye bil. Derfor tilbyder vi nu en række attraktive udstyrspakker, hvilket giver køberne større mulighed for at sætte deres eget præg på bilen, siger Annegrethe Skovby, pressechef, Hyundai Danmark – og nævner som eksempel, at man kan tilkøbe en fabriksmonteret DK-pakke og derved få armlæn foran, automatisk nedblændeligt bakspejl, sidespejl med elektrisk foldefunktion, højdejusterbare sikkerhedsseler foran, fuldautomatisk klimaanlæg og regnsensor i sin Hyundai i20 for kun 8.995 kr.

Udstyrspakker til faceliftet Hyundai i20 Life er:

•    Komfortpakke. Pris 4.995 kr.
Inkluderer varme i forsæder og rat samt gearknop og rat i kunstlæder.
Udstyrspakker til faceliftet Hyundai i20 Trend er:

•    Lys og syn pakke. Pris 2.995 kr.
Inkluderer automatisk nedblændeligt bakspejl og regnsensor.

•    DK-pakke. Pris 8.995 kr.
Inkluderer armlæn foran, automatisk nedblændeligt bakspejl, sidespejl med elektrisk foldefunktion, højdejusterbare sikkerhedsseler foran, fuldautomatisk klimaanlæg og regnsensor.

•    Sikkerhedspakke. Pris 11.995 kr.
Sikkerhedspakken inkluderer forlygter med bi-funktion, som leverer et skarpere og intenst lysmønster, statisk kurvelys, LED-kørelys, automatisk nødbremse, aktiv vognbaneassistent, automatisk nedblænding og træthedsassistent.

•    Sky vision pakke. Pris 14.995 kr.
Inkluderer panoramasoltag, mørktonede bagruder, regnsensor og bakspejle med automatisk nedblænding.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.