• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. april 2013 - Michelin

Energidæk sparer penge

Vælg de rigtige dæk og spar 1.000 kr. på brændstof.

EU's nye dækmærkning har fra 1. november 2012 givet bilister et godt redskab til at vælge de mest brændstofbesparende, støjsvage og sikre dæk. EU's nye dækmærkning har fra 1. november 2012 givet bilister et godt redskab til at vælge de mest brændstofbesparende, støjsvage og sikre dæk.

Michelin

Spar penge med de rigtige dæk
Siden 2005 er priserne på benzin og diesel steget med over 60 pct. Så naturligt nok leder mange bilister efter nye måder, hvorpå de kan spare penge på brændstoffet. Og fra 1. november sidste år har spare-interesserede bilister fået et nyt redskab. Her indførtes nemlig en lovpligtig EU-mærkning af alle dæk, som bl.a. viser rullemodstand – og dermed effekten på brændstofforbruget.

Michelin har regnet på forskellene ved at vælge de mest brændstoføkonomiske dæk på markedet vs. de dårligste. Regnestykket viser, at der er økonomisk fornuft i at skele til den nye dækmærknings dukse. Faktisk sparer en gennemsnitsbilist op til 1.000 kroner årligt, hvis bilen har monteret dæk i B-klasse frem for G-klasse.

Vurdér gratis din bil på Bilpriser.dk

"De mest brændstoføkonomiske dæk på markedet, som f.eks. vores eget MICHELIN Energy Saver+, ligger i klasse B. Sammenlignet med dæk i klassen G har de bedste dæk 7,5 pct. lavere brændstofforbrug. Det er her besparelsen ligger. Faktum er, at det betaler sig at se lidt nærmere på de forskellige dæks mærkning, inden man beslutter sig for de nye sommerdæk", siger Lennart Lomaeus, miljøchef hos Michelin Nordic.

Et klasse A dæk kræver en ekstremt lav rullemodstand, under 6,5 kg/T. I dag ligger de bedste dæk ifølge Michelin ca. 1 kg/T over dette niveau.
"Udfordringen er ikke som sådan at fremstille et dæk, der alene lever op til kravene til et A-klasse dæk, når det gælder rullemodstand. Udfordringen er at kombinere lav rullemodstand, godt vejgreb på våd og tør vej, lang levetid og lavt støjniveau i et og samme dæk", forklarer Lennart Lomaeus.

Besøg forsikringsoversigten her!

Rullemodstand – hvor meget betyder det?
Dæk er lavinteresseområde for mange bilister. Faktisk ved de færreste, hvor stor betydning dækkene har for, hvor tit de skal omkring tankstationen for at fylde op.
"Vores løbende rundspørge blandt bilisterne i Danmark viser, at mange mangler basal viden om deres dæk. Det gælder både, når det handler om at vælge de rigtige dæk, og når det kommer til at vedligeholde dækkene ordentligt", siger Lennart Lomaeus.

I en undersøgelse Michelin foretog sidste efterår vidste blot ni pct. af de adspurgte bilister, at dækkenes rullemodstand står for 20 pct. af bilens brændstofforbrug. 30 pct. af bilisterne, mente svaret var fem pct., 34 pct., at det var 10 pct., mens 22 pct. svarede “ved ikke” på spørgsmålet.

Michelin producerer i dag et specielt dæk til el-bilen Renault ZOE, som har A-A klasse. Det vil sige, at dækket kombinerer det bedste inden for både lav rullemodstand og opbremsning på våd vej. MICHELIN Energy E-V har i tests øget rækkevidden på den nye el-bil fra Renault med helt op til seks pct.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.