• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. november 2012 - Motor-magasinet

Streetfire i Bella Center

Scandinavian Motor Show i Bella Center Copenhagen.

500 vilde og ombyggede biler og motorcykler og masser af aktiviteter er at se og opleve i Bella Center i weekenden 2.-4. november. 500 vilde og ombyggede biler og motorcykler og masser af aktiviteter er at se og opleve i Bella Center i weekenden 2.-4. november.

Motor-Magasinet

Scandinavian Motor Show
I weekenden 2.-4. november 2012 bliver Bella Center Copenhagen forvandlet til et mekanisk mekka med over 500 af de flotteste, vildeste, mest ombyggede biler og motorcykler fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland, samt et kæmpe udvalg af udstillere, når Streetfire.dk for femte år i træk åbner op for Danmarks største indendørs show - Scandinavian Motor Show i Bella Center Copenhagen.

I år er showet rykket til nye haller og udvidet til 23.000 kvadratmeter. Her kan man opleve Skandinaviens flotteste amerikanerbiler, 20 af Europas absolut bedste airbrushere, Danmarks vildeste projektbil til dato, der vises for første gang, en ægte F1-racer og vinde en F1 rejse og meget mere.

Besøg billånsoversigten på Bilpriser.dk

Med The Stig i simulator
For første gang i Danmark kan man sætte sig bag rattet med The Stig i Top Gears kæmpestore og højteknologiske simulator og få det vildeste kick i en 1184 hestes Bugatti Veyron ned ad langsiderne på Dunsfold Park.

Ved brug af originale BBC-optagelser, og præsenteret i fuld HD, kommer de besøgende til at mærke den fulde acceleration, glatte gearskift og voldsomme nedbremsninger. Til slut giver Richard Hammond en hæsblæsende og nervepirrende tur i sin vilde VW Touareg Dakar-rallybil ned ad et snedækket bjerg - en oplevelse, man ikke må gå glip af!

Luksusbiler for 100 millioner
Som noget helt nyt har Streetfire.dk udvidet showet med en 4000 kvadratmeter sports- og luksushal. I den flotte og eksklusive glashal er der spækket med de mest luksuriøse biler. Her kan blandt andet opleves biler som Factory Five, Dodge Viper ACR, McLaren, Maserati og Ferrari og sidst men ikke mindst Danmarks dyreste gaderacer, en Bugatti Veyron til 25 millioner kroner.

Vurdér gratis din bil på Bilpriser.dk

Drift Arena med rød dækrøg
Som de forrige år vil der igen være fart over feltet på den velkendte Drifting Arena, hvor mere end 20 drift- og brænderbiler hele weekenden står klar til at lægge et tykt lag dækrøg henover hele Amager. Svenske Team Pony Drift har meldt deres ankomst, og i år lover de at "male byen rød" i form af dækrøg med rød farve. CO-driver ture i én af driftbilerne kan købes til en fornuftig pris.

Et væld af kendisser
Flere kendisser lægger vejen forbi Bella Center Copenhagen og giver dermed alle besøgende muligheden for at få sig en sludder, en autograf eller et foto. Scandinavian Motor Show får bl.a. besøg af Jan Magnussen og hele hans team, Linse Kessler og Familien fra Bryggen, Michael Monetz fra serien Holtewood og Nicolas Kiesa med sin hvide Lamborghini. Oplev Caroline Wozniackis specielbyggede motorcykel på tæt hold, bygget af danske Lauge Jensen. Sidste år lagde over 20.000 besøgende vejen forbi Bella Center Copenhagen.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.