• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. september 2010 - Renault

Fluence-pris: 205.000 kr.

Den elektriske Renault Fluence bliver meget billigere end de små elbiler.

Renault Fluence kommer kun til at koste 205.000 kr. plus leje af batteri. Renault Fluence kommer kun til at koste 205.000 kr. plus leje af batteri.

Renault / Bilpriser.dk
Fluence-pris: 205.000 kr.
Renault Danmark har besluttet at sælge elbilen Renault Fluence til bare 205.000 kr. inklusive moms. Batteri er ikke inkluderet. Hvad det kommer til at koste at leje, afhænger af Better Place, oplyser Renault Danmark.
Renault har hele tiden lovet, at de kommende elbiler vil koste det samme som de tilsvarende konventionelle biler. Og med afsløringen af prisen på Renault Fluence Z.E. holder Renault sit løfte. Bilen kommer til Danmark i 3. kvartal næste år og vil kunne købes hos udvalgte Renault-forhandlere placeret strategisk rigtigt i forhold til den begyndende infrastruktur. Den europæiske pris bliver 26.000 euro plus moms, altså godt 242.000 kr. med moms, hvis prisen skulle gælde i Danmark. En lille elbil som Citroën C-Zero koster 275.000 kr. med moms, men det er med batteri.
Den elektriske version af Fluence er 4,75 meter lang, hvilket er 13 centimeter længere end den konventionelle Fluence. De ekstra 13 centimeter sikrer plads til det udskiftelige batteri, der ligger bag bagsædet. De ekstra centimeter, som bilen er vokset med, sikrer pladsen i bagagerummet, der er på 300 liter.
 
Renault Fluence er en almindelig, komfortabel bil
Indenfor i bilen er der ikke meget, der adskiller Renault Fluence Z.E. fra sin konventionelle fætter. Bortset fra det intelligente navigationssystem, instrumenter der viser hvor meget strøm man har tilbage, og hvor langt man kan køre på den strøm, så er det en helt almindelig bil.
Renault Fluence Z.E. byder på de samme komfortmuligheder som en almindelig moderne bil, hvilket betyder, at man blandt meget andet kan vælge bizonet automatisk klimaanlæg, stort stereoanlæg og Bluetooth® tilslutning.
 
Kabinen kan forvarmes eller køles ned på forhånd
Rækkevidden på Fluence Z.E. er 160 km og topfarten elektronisk begrænset til 135 km/t. For at sikre bilens rækkevidde under alle forhold, er det muligt at forvarmning/forkøle bilen, mens denne er tilsluttet elnettet. På denne måde behøver man ikke spilde dyrbar energi til aircondition eller opvarmning ved start af bilen. Motoren i bilen er på 70kW - eller hvad der svarer til 95 hk og yder 226 Nm moment helt fra bunden.
Fra begyndelsen vil det være muligt at få Fluence Z.E. i 7 forskellige farver og med muligheder for specielle effektfarver.
 
Forsøg med 600 biler på vejene

Inden Renault Fluence Z.E kommer i handlen vil ikke færre end 600 styks deltage i et storskala-forsøg i 10 forskellige lande - herunder også Danmark. Meningen med forsøget er blandt andet at undersøge, hvordan bilen opfører sig i hverdagen, og hvordan brugerne opfatter og bruger elbilen.
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.