• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. august 2009 - smart

smart måde at spare på

smart electric drive kan køre 115 km på en opladning til 24 kr.

smart electric drive kommer på markedet i 2012. smart electric drive kommer på markedet i 2012.

smart / Bilpriser.dk
2. generation smart elbil
Interessen for elbiler er glødende, ikke bare op til klimatopmødet i København, men af mange grunde og i mange lande. I Tyskland har man således en målsætning om at få 1 million elbiler på vejene inden 2020. 2. generation af smart electric drive er nu på trapperne og fyrer yderligere op under elbil-interessen.

24 kr. for strøm til 115 km
I midten af november starter produktionen af 2. generations smart'en med elmotor i Hambach i Frankrig. I 2010 leases de første ud til bilister i Berlin, Hamborg, Paris, Rom, Milano, Pisa, Madrid samt en række andre storbyer i Europa og USA. De skal testes over 60.000 km. I 2012 kommer de så i udstillingsvinduerne hos forhandlerne, så vi alle kan få os en topersoners elbil med 43 hk og en forrygende økonomi: 115 km koster kun 24 kr. i dyr, afgiftsbelagt dansk strøm! En smart med 0,8 liters dieselmotor kan realistisk set køre 22-24 km pr. liter, hvilket svarer til cirka 44 kr. for samme strækning. Så kørsel med strøm koster cirka det halve af kørsel med diesel.

Bilen køles ned på forhånd i varmt vejr
Serviceomkostninger bliver et fremmedord, stort set. Der er f.eks. ingen gearkasse. Når man bakker, drejer elmotoren bare den anden vej! Og ønsker man en kølig bil at køre i, kan man nedkøle bilen, mens den oplader. Så er bilen kølig, når man skal af sted. Og man tømmer ikke batterierne på aircondition undervejs.
En fuld opladning af batterierne fra Tesla, som smart's ejer Daimler har købt aktier i, varer cirka 6 timer med 220 V strøm.

Testet i London med gode resultater
Den lille smart, der med sin længde på kun 2,5 meter kan parkere de mest utrolige steder og er billig at få over Storebælt, er i 1. generation blevet testet i London siden 2007. Og tilbagemeldingerne har været meget positive. Med sit drejningsmoment på 120 Nm og en acceleration fra 0-60 km i timen på 6,5 sekunder kan den sagtens følge med bytrafikken. Og den opfyldte de flestes behov, da kun få kører mere end 30-40 km om dagen i storbyen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.