• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. juni 2009 - SMC

Autorisation er vigtig

Importøren bestemmer ikke, hvem der skal være autoriseret

Autosriserede værksteder er ofte dyrere, men det skyldes store investeringer. Autosriserede værksteder er ofte dyrere, men det skyldes store investeringer.

Volkswagen
Fejl i rapport fra Konkurrencestyrelsen
I dette års konkurrenceredegørelse fra Konkurrencestyrelsen anklages bilimportørerne for at bestemme hvilke værksteder, der kan blive autoriserede. Dette er direkte forkert, oplyser Danmarks største bilimportør Skandinavisk Motor Co, som samtidig også undrer sig over anklager mod importørerne om at fordyre ydelserne hos de autoriserede værksteder.

Bilimportøren må ikke uddele autorisation
"Konkurrenceredegørelsen hævder, "... at importøren bestemmer, hvem der kan blive deres autoriserede forhandlere. De fastsætter også kriterier for, hvad der skal til for at blive autoriseret værksted (redegørelsen side 122). Dette er en direkte forkert analyse af en bilimportørs rolle. Bilimportøren må ikke uddele autorisationen. Bilfabrikanten udfærdiger de kvalitative standarder for autorisationer og afstemmer disse med EU Kommissionen. Alle værksteder kan søge om at blive autoriserede. Denne proces håndterer importøren i fuld overensstemmelse med fabrikantens krav og vejledning. Selve autorisationen tildeles i princippet af bilfabrikanten", oplyser koncerninformationschef Henrik Hagen.

Svært at tage konklusionerne alvorligt

"Beskyldninger om overpriser og konkurrenceforvridning hagler ned over den autoriserede bilbranche, men når Konkurrencestyrelsen ikke engang vil besvære sig med at foretage ordentlig research af branchen, og reserverer særlige afsnit i rapporten hvor de uautoriseredes brancheorganisationer står som afsendere, så er det svært at tage konklusionerne alvorligt", siger administrerende direktør Kim S. Rasmussen, Skandinavisk Motor Co.

Kvalitetsstemplet "autoriseret"

På baggrund af en prisanalyse af bilbranchen forsøger Konkurrencestyrelsen at punktere og suge værdien ud af bilbranchens eneste pejlemærke for forbrugeren: Kvalitetsstemplet som autoriseret værksted - det eneste absolutte differentieringspunkt for over 500 virksomheder i Danmark.
"Når de uautoriserede værksteder, deres brancheorganisationer og nu også Konkurrencestyrelsen vil devaluere autorisationsbegrebet, sletter de samtidig kvalitetsstemplet for en masse virksomheder, der bekymrer sig om den vare, de leverer. Det er de uautoriserede værksteder, der har fravalgt at leve op til kvalitetskravene. Alle kan blive autoriseret - det stempel er i 100 % fri konkurrence", siger Kim S. Rasmussen.

Autosiserede værksteder skal investere i dyrt udstyr

Rapporten hævder desuden, at bilimportørerne fordyrer ydelserne hos autoriserede værksteder.
"Bilfabrikanten stiller krav til autoriserede værksteder om at investere i det nødvendige specialværktøj, teknisk viden og uddannelse. Samtidig skal de efterleve de kvalitetsnormer, som producenterne opstiller. Dette har intet at gøre med at fordyre ydelserne, men har afgørende betydning for kundernes sikkerhed samt bilens miljøbelastning. Ikke mindst har det betydning for bilens stand og værdifastholdelse", slutter Kim S Rasmussen.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.