• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. maj 2023 - De Danske Bilimportører

Endnu flere ladestandere i april

Der er vækst i antallet af ladepunkter i Danmark.

Der er vækst i antallet af ladepunkter i Danmark. Det er positivt, men den stigende elektrificering af bilparken kræver flere ladestandere. Der er vækst i antallet af ladepunkter i Danmark. Det er positivt, men den stigende elektrificering af bilparken kræver flere ladestandere.

De Danske Bilimportører


Endnu flere ladestandere
I april måned steg antallet af offentlige ladepunkter på landsplan til 11.812, hvilket var en stigning på hele 96 procent sammenlignet med april 2022, hvor antallet af ladepunkter var 6.034.
 
Antallet af offentlige lynladepunkter steg ligeledes markant. Ved udgangen af april 2023 var der således 1.003 offentligt tilgængelige lynladepunkter på landsplan. I april 2022 var dette tal kun 510, hvilket betyder, at der er sket en stigning på 97 procent.
 
"Fremgangen i antallet af offentlige ladepunkter er både kærkommen og nødvendig. Etableringen af en velfungerende ladeinfrastruktur har afgørende betydning for, at elbilsalget kan fortsætte sit indtog i den danske bilpark. Antallet af ladepunkter pr. bil er derfor et fundamentalt succeskriterie for den grønne omstilling af transport." siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører. 

Manglende konkurrence betyder dyrere opladning 
Den hastige udbredelse af elbiler og ladestandere betyder, at der er opstået et behov for bedre regulering af lademarkedet. Det er ikke tilstrækkelig gennemskueligt for elbilsejere, hvor og hvornår det er billigst at oplade, og det kan betyde, at de risikerer at betale for meget. Udbredelsen af flere offentlige ladepunkter bør derfor følges op af politisk handling, som understøtter og muliggør konkurrence på et frit og gennemsigtigt marked.
 
"Det er vigtigt, at der fra politisk side skabes bedre konkurrencevilkår på lademarkedet. Elbilejere skal have de samme gode muligheder for opladning, som ejere af fossile biler har ved tankning. Når ud tanker benzin er du aldrig i tvivl om, hvad det koster, du kan nemt betale ved standeren, og du afregner for den benzin du tanker. Det bør også være logikken, når du skal oplade din bil på en offentlig ladestander." siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører. 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.