• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. december 2022 - Applus Bilsyn

Hold sensorerne fri for sne

Hold din bils sensorer og kameraer fri for sne og is.

Oven over og rundt om bilens gitter foran er et af fem steder, hvor nyere biler har sensorer og kameraer til at læse trafikken. Oven over og rundt om bilens gitter foran er et af fem steder, hvor nyere biler har sensorer og kameraer til at læse trafikken.

Applus Bilsyn
 
Nyere biler i mellemklassesegmentet og SUV’er risikerer at miste nogle af deres sikkerhedsfunktioner, når sensorer og kameraer dækkes af is, sne og snavs om vinteren, fortæller Applus Bilsyn. Se de fem typiske placeringssteder, og hvordan du forebygger problemet.

ESC, førerassistent, bremseassistent, parkeringsassistent, vognbaneskiftalarm, blindvinkelalarm og afstandsradar.

Omkring hver fjerde bil er ifølge Danmarks Statistik under tre år gammel, og sidder man i førersædet på en nyere elbil eller en almindelig bil i mellemklassesegmentet eller SUV-størrelse, vil den have flere sensorer og kameraer.
 
Imidlertid risikerer bilejere at miste en del af bilens vitale funktioner, herunder noget af sikkerheden, hvis man ikke sørger for at vaske bilen løbende igennem vinteren.
 
 

Billedtekst: Mange biler har sensorer på siden af bilen, der advarer om overhalende biler, og det er et af de steder, hvor sne og snavs kan sætte sig og blokere for bilens udsyn.
Vinter er lig med snavs på bilen
 
Det fortæller teknisk konsulent John Gantzhorn hos Applus Bilsyn.
- Hver vinter modtager vi biler til syn, hvor sensorer og kameraer er dækket af sort snavs. Sne, is, sand og småsten sætter sig overalt på bilen i de kommende måneder, og sensorer og kameraer mister noget af deres udsyn og evne til at ”læse” veje, skilte og andre trafikanter, fortæller John Gantzhorn.

I udgangspunktet er alle sensorer og kameraer ekstra eksponerede for snavs om vinteren, påpeger John Gantzhorn. Det kan for eksempel være de enheder, der sidder inde bag forruden, hvis vinduesviskeren ikke fungerer optimalt. Et andet eksempel er sensorer i eller rundt om kofangerne, som man bruger, når man parkerer bilen.
 

 
Billedtekst: Biler bliver især snavsede i vintermånederne på grund af mere sne, sjap og sand på vejene. Vask bilen, når du kan se en "film" af snavs på den. Udover at det holder bilens sensorer og kameraer fritlagte, så reducerer du også risikoen for en anden vintersvøbe, nemlig rust.

Gennemgå manual før vask
- Det bedste, man kan gøre, er ganske enkelt at vaske bilen hyppigt i vintermånederne, fordi det fjerner snavs på bilen og sikrer orienteringssystemernes udsyn. Kør enten bilen i vaskehallen eller find haveslange og vaskebørste frem derhjemme. Gør man det selv, er det en god idé at gennemgå bilens manual, hvor man kan finde deres placeringer. Brug eventuelt 5 minutter på at gå de enkelte sensorer og kamera igennem med en svamp, så du er helt sikker på, at de ikke er dækket, lyder opfordringen fra John Gantzhorn. 

Reducerer også rustrisiko
Hyppig bilvask fra november til februar gavner dog ikke kun sensorer og kameraers performance, det reducerer også risikoen for rust. Ifølge bilsynskæden grundlægges ni ud af ti rustskader om vinteren, fordi biler her bombarderes med stenslag, der ridser eller skaber åbninger i undervognen eller karosseriet, samtidig med at salt, sne is og sjap trænger ind i hulrummene.

Enkelte bilmodeller har selvrensende sensorer og kameraer, oplyser Applus Bilsyn, men det er langt fra alle og typisk kun få steder på bilen.

Gør det selv-vask: 5 steder hvor sensorer og kameraer ofte sidder

1. Forende: Hovedparten af din bils sensorer sidder foran, så bilen kan orientere sig fremad. Det vil sige midt på, for neden og ude i siderne. Tjek evt. deres placering i bilens manual.

2. Gitter foran: Sørg for at finde ud af, hvor din bils sikkerhedssensorer er bag dit gitter, for de er ikke altid nemme at se. De fleste biler har deres FCW og AEB ved gitteret eller i nærheden af kofangeren.

3. Forrude: Nogle biler har kameraer eller sensorer bag glasset, hvilket gør det vigtigt at holde forruden og vinduesviskerne fri for sne og is. Vinduesviskerne klarer oftest paragrafferne, men ikke altid. 

4. Kofangerne: Typisk sidder sensorer i begge kofangere, og de er især vigtige, når det kommer til parkering, fordi advarer dig, hvis du er for tæt på et objekt foran eller bag dig.

5. Karosseri på siden bagtil (typisk over bagdækket): Disse sensorer arbejder for at overvåge dine blinde vinkler, eller når du er i bakgear. Det er vigtigt at huske på, at ældre biler kan have deres sikkerhedssensorer placeret under sidespejlene.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.