• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. oktober 2022 - Aiways

Ny Aiways U6 testes i Europa

Ny elbil fra Aiways testes på de europæiske veje.

Ny Aiways U6 testes i Europa. Ny Aiways U6 testes i Europa.

 
Den helt nye Aiways U6 gennemgår i disse dage den sidste test og tekniske finpudsning på det europæiske vejnet, inden modellen senere på året sættes i produktion. U6 modellen er en stilfuld SUV-coupé og den bliver den anden bil fra elbils-producenten Aiways, som i dag også producerer og sælger U5 SUV-modellen.
 
U6 modellen har de sidste mange måneder været igennem et krævende testforløb i Kina, hvor 8 prototyper fx har gennemført en udholdenhedstest og kørt mere end 400.000 km på kun 240 dage. Udholdenhedstesten er for ingeniørerne noget af det mest udfordrende. Her går den nye bilmodel fra at være testet på alle leder og kanter i de mest avancerede digitale udviklingsværktøjer inkl. virtual-reality, til at møde den virkelige verden. Aiways benytter AI-Tech som deres virtuelle udviklingsmiljø og her kan man opnå en hurtigere og mere fleksibel proces og dermed komme hurtigere fra designfasen til, at modellen kan introduceres. 

Nu er turen så kommet til Europa, hvor de gode erfaringer fra den omfattende test i Kina skal verificeres. Her testes bilen også ved kørsel med høj hastighed på motorvej, mens det nye og kraftigere iBooster bremsesystem, udviklet i samarbejde med Bosch, skal bevise sit værd på både hurtig reaktion og korte bremselængder. Desuden skal der udføres forbrugstests og de sidste detaljer gennemgås og vurderes, før den endelige typegodkendelse gennemføres.

De testbiler, der nu er landet i München, er kun monteret med få kamuflage-mærker, så for første gang kan man nu opleve den endelige produktionsmodel ude i trafikken. Og det er tydeligt at se, at U6 modellen kombinerer de praktiske fordele ved en SUV med det mere stilfulde design, der følger af coupélinjerne. Det giver et både markant og karakteristisk udtryk.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.