• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. maj 2022 - Kia

Nyheden Kia Niro

Den nye Kia Niro giver elektrificeret mobilitet til alle.

Den helt nye Niro opfylder de vigtigste behov hos nutidens fremtidsorienterede forbrugere med en frisk nyfortolkning af den kompakte crossover. Den helt nye Niro opfylder de vigtigste behov hos nutidens fremtidsorienterede forbrugere med en frisk nyfortolkning af den kompakte crossover.

Kia

 
Elektrificeringen af mobilitet bliver stadigt mere omfattende, og den helt nye Kia Niro er en intuitiv løsning for kunder, der ønsker at tage det første skridt mod en mere ansvarlig fremtid.

Med tre særdeles effektive elektrificerede drivlinjer, en række avancerede features og teknologier, et dristigt design samt alle egenskaberne fra en banebrydende CUV er den helt nye Niro det perfekte valg for alle, der ønsker at skifte til en elektrificeret bil. 

I kølvandet på den særdeles succesfulde første generation af Niro – en model, som kickstartede Kias modelprogram af elektrificerede, biler i Europa – har den helt nye model gennemgået en omfattende opgradering, så den er klar til at indtage førerpositionen i C-CUV-segmentet. For at skille sig ud blandt det stigende antal elektrificerede biler i de europæiske showrooms har Kia fokuseret på at sikre, at den helt nye Niro opfylder de vigtigste behov hos nutidens fremtidsorienterede forbrugere med en frisk nyfortolkning af den kompakte crossover.

Kabinen i den helt nye Niro er designet til at være både indbydende og intuitiv, og en komfortorienteret køreoplevelse takket være ekstra isolering af kabinen, som modvirker uønsket motor- og vejstøj, bidrager til den afslappende følelse i bilen. Ved at øge den helt nye Niros udvendige mål med op til 65 mm i længden og takket være en 20 mm længere akselafstand i forhold til forgængeren har Kia skabt en rummelig og funktionel kabine, som vil opfylde kundernes behov. 
 
Effektive elektrificerede drivlinjer til alle
Den helt nye Niro fås med hybriddrivlinje (lanceres ikke i Danmark), plug-in-hybriddrivlinje (PHEV) og fuldt elektrisk drivlinje (EV) og giver fortsat kunderne mulighed for at vælge den elektrificerede løsning, som passer bedst til deres behov.
 
Under det omfattende udviklingsprogram for den helt nye Niro har Kias designere og ingeniører haft som mål at forbedre den tidligere models i forvejen imponerende funktionalitet ved at opretholde en fremragende brændstofeffektivitet og forbedre den rent elektriske rækkevidde for Niro PHEV og Niro EV. En række optimeringer og nye teknologier i alle drivlinjer har sikret, at kunderne kan nyde godt af fremtidssikrede mobilitetsløsninger.

De helt nye Niro HEV- og PHEV-modeller er udstyret med Kias særdeles effektive Smartstream 1,6-liters GDI-benzinmotor, som omfatter en række innovative løsninger til optimering af brændstofeffektiviteten. Ved at øge trykket i brændstofindsprøjtningssystemet, ændre motorens kompressionsforhold, optimere gearudvekslingen, montere nye kuglelejer med lav friktion og integrere et opgraderet topstykke med bedre køling af udstødningen vil de nye brugere af Niro opleve en forbedret brændstoføkonomi på hverdagens køreture.

Desuden forbedres effektiviteten af Kias innovative anden generation af den 6-trins dobbeltkoblingsgearkasse (6DCT). Ved at fjerne bakgearet og bruge kraften fra bilens elmotor i stedet for forbrændingsmotoren til bakkemanøvrer er den nye gearkasse blevet 2,3 kg lettere og forbedrer den samlede brændstofeffektivitet med 0,62 % i HEV- og PHEV-modellerne. Foruden reduktionen af emissioner er den nye gearkasse også mere smidig og leverer bedre præstationer til fordel for køreglæden.

De specifikke forbedringer af den helt nye Niro PHEV omfatter et større 11,1 kWh-batteri mod 8,9 kWh i den tidligere model, hvilket giver en elektrisk rækkevidde på op til 65 km (ved blandet kørsel i henhold til WLTP, med 16" fælge), hvilket er ideelt til de fleste daglige køreture. Kias team af ingeniører og har også optimeret bilens EV-indstilling for at sikre, at den helt nye Niro PHEV kan køre længere i eldrift, hvilket reducerer emissionerne endnu mere og sparer brændstof. Bilen giver også debut til Kias 5,5 kWh højspændingsvarmer (PTC), som betyder, at bilen kan køre på el i længere tid i koldere klima. Ved at bruge elektrisk energi til at opvarme kabinen og begrænse behovet for aktivering af forbrændingsmotoren vil førerne nyde godt af længere perioder med elektrisk kørsel. Systemets selvregulerende keramiske elementer giver også bedre kabineopvarmning i EV-indstillingen.

Kunder, der vælger den helt nye Niro EV, kan se frem til en elektrisk rækkevidde på op til 460 km. Med en ydelse på 204 hk (150 kW) og et drejningsmoment på 255 Nm kommer førerne nemt og komfortabelt frem under alle forhold. Opladningen af Niro EV er også både hurtig og nem, og under optimale forhold varer det kun 43 min. at lade bilen fra 10-80 % ved en lynoplader.

Hightech-platform for større fleksibilitet
Omdrejningspunktet i den helt nye Niro er tredje generation af Kias avancerede K-platform – en konstruktion, som er udviklet og optimeret til at give enestående fleksibilitet, præstationer og sikkerhed. Foruden at rumme Niros tre avancerede elektrificerede drivlinjer betyder platformens intelligente konstruktion, at kunderne kan nyde godt af imponerende pladsforhold i kabinen og en lige så imponerende bagagerumskapacitet.

Personerne på forsæderne har en lofthøjde på 1.028 mm og en benplads på 1.053 mm, mens bagsædepassagererne kan nyde en lofthøjde på 1.005 mm i HEV- og PHEV-modeller og 967 mm i Niro EV. Med en benplads ved bagsæderne på 1.011 mm i Niro HEV og PHEV og 938 mm i Niro EV kan bagsædepassagererne også slappe af og nyde hele køreturen. Den generøse bagagerumskapacitet i den helt nye Niro er på op til 1.445 l i HEV, 1.342 l i PHEV og 1.392 l i EV, når bagsæderne er klappet ned. En nyttig 20 l frunk giver lidt ekstra opbevaringsplads til kunder, der vælger Niro EV.

For at sikre køreglæde og god respons er platformen på den helt nye Niro forsynet med McPherson-hjulophæng foran og en fireleddet bagaksel, og styretøjets udvekslingsforhold er fintunet til øget respons, stabilitet og kørekomfort. Kias ingeniører har også monteret et nyt fjederbensleje, som reducerer styrefriktionen og giver en naturlig og intuitiv følelse bag rattet.
 
I forbindelse med udviklingen var det afgørende at sikre, at den helt nye Niro kan levere sikkerhed i særklasse. Alle modeller har en multikollisionsstruktur, som giver optimale præstationer ved frontalkollisioner, og andelen af varmepresset højstyrkestål i Niros karrosseri er øget med 22 % i forhold til den tidligere model, hvilket yderligere forbedrer styrken i bilens samlede struktur.
 
Den helt nye Niro kan bestilles fra ultimo maj, og leveringerne forventes at starte i 3. kvartal af 2022.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.