• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. februar 2022 - MINI

MINI Recharged

Med fortiden ind i nutiden, til fremtiden og tilbage igen.

MINI Recharged passer perfekt ind i brandets fremtidige strategi, som også omfatter cirkulær økonomi, hvor eksisterende biler får en form for nyt liv. MINI Recharged passer perfekt ind i brandets fremtidige strategi, som også omfatter cirkulær økonomi, hvor eksisterende biler får en form for nyt liv.

MINI

 
En dedikeret flok entusiaster på MINI fabrikken i Oxford forener nu fortid med nutid og fremtid. Den klassiske MINI omdannes til elektrisk drift i en reversibel proces. Den originale benzinmotor sættes på hylden og opbevares, så bilen kan returnere til sin oprindelige stand senere.

Den klassiske MINI så dagens lys i 1959. Skabt under en oliekrise, baseret på tanken om at spare brændstof og transportere fire passagerer samt deres bagage, med det mindst mulige fodaftryk. Med MINI Recharged får den klassiske MINI nyt liv med elektriske kræfter i bilens originale indpakning.

Ideen blev født allerede før lanceringen af den fuldelektriske MINI Cooper SE i 2019. På biludstillingen i New York året før, viste man «Classic MINI Electric», en unik og omhyggeligt restaureret kopi af den klassiske MINI Cooper. Den oprindelige motor var derimod erstattet af en elektrisk motor. Reaktionerne var så positive, at et dedikeret team på MINI fabrikken i Oxford arbejdede videre med projektet og udviklede planen om at give et lignende tilbud til ejerne af klassiske MINI'er i Storbritannien.

MINI Recharged passer perfekt ind i brandets fremtidige strategi, som også omfatter cirkulær økonomi, hvor eksisterende biler får en form for nyt liv.

Med arven i behold
Skånsom håndtering af den historiske original er en vigtig del af konceptet, og derfor foretages der kun reversible ændringer på bilens konstruktion under ombygningen. Benzinmotoren i hver bil bliver behørigt mærket og opbevaret. Således er det også muligt at bringe bilen tilbage til sin oprindelige stand på et senere tidspunkt.

Efter ombygningen får den klassiske MINI sine kræfter fra en 90 kW elmotor. Fra 0 til 100 km/t kører sekundviseren cirka ni gange. Højspændingsbatteriet kan lades med en effekt på op til 6,6 kW og har tilstrækkelig energi til at give bilen en forventet rækkevidde på cirka 160 kilometer. Det for MINI så karakteristiske centrale instrumentpanel er også opdateret for at vise de nødvendige oplysninger om rækkevidde, gearvalg, hastighed med mere. 

De biler, der ombygges, kræver ikke en ny registrering i Storbritannien, men hver bil vil få sit unikke nummer. Efter ombygningen kan den klassiske MINI igen blive en del af bybilledet i zoner, der i dag er forbeholdt nul- og lavemissionsbiler - og ellers utilgængelige med en forbrændingsmotor under kølerhjelmen. Det betyder også, at den elektriske klassiker kan køre rundt på Oxford Street eller Piccadilly Circus i London, uden at føreren skal betale byens miljøafgift.
 
Helt elektrisk fremtid
MINI leverede 302.114 nye biler globalt i 2021, en stigning på 3,3 procent fra 2020. I Danmark valgte cirka hver tredje MINI kunde en elektrificeret model (el og plug-in-hybrid).
I de kommende år vil MINI's elektriske kernefamilie omfatte en ny 3-dørs model, en ny crossover-model i minibils-segmentet og en crossover-model i kompakt-segmentet. Fra 2030 og fremefter vil MINI kun lancere elektriske modeller. Projekter som MINI Recharged viser, at den traditionsrige britiske virksomhed, der ejes af BMW Group, tager sin arv alvorligt på vej ind i, hvad der er ved at blive en ny æra.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.