• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. oktober 2018 - Toyota

Yaris fylder 20 år

Toyota fejrer 20 år med Yaris med jubilæumsmodel.

Toyota Yaris Y20 jubilæumsudgaven får dansk premiere i starten af det nye år, hvor også priser vil blive offentliggjort. Toyota Yaris Y20 jubilæumsudgaven får dansk premiere i starten af det nye år, hvor også priser vil blive offentliggjort.

Toyota

Når Toyotas mest populære model i Danmark, Yaris, næste år runder 20 år, fejrer den japanske mobilitetskoncern det med en jubilæumsudgave med navnet Y20 i samme guld-metallic lakering, som man også kunne få den første generation af Yaris i.

Den bemærkelsesværdige guld-Yaris bliver for første gang vist frem ved den internationale biludstilling i Paris i Frankrig i begyndelsen af oktober – præcis 20 år efter verdenspremieren på første generation af Yaris helt samme sted.

Men et salg på op imod 200.000 biler hvert år udmærker Toyota Yaris sig som Toyotas absolut mest populære bilmodel i Europa. Også i Danmark hitter Yaris, der i flere år har figureret blandt de mest populære bilmodeller i landet – og de seneste to år har været den bedst sælgende Toyota-model.

Næste år runder Yaris så 20 år, og det fejrer Toyota med introduktionen af en helt ny jubilæumsmodel med navnet Yaris Y20. Det er en moderne fortolkning af den allerførste udgave med samme guld-metallic lakering, som første generation af Yaris kunne fås med ved verdensintroduktionen i 1999, samt med et mørkegråt lakeret tag.

Yaris Y20 placerer sig som en ny og attraktiv udstyrsvariant i Toyotas modelprogram med bl.a. et særligt interiørdesign med mørkegrå detaljer, specielle 16” grå og maskinfaset alufælge, mørkegrå sidelister, front grill, sidespejle og kromdetaljer ved tågeforlygterne. Derudover byder Y20 på en såkaldt hajfinneantenne i samme mørkegrå farve som taget, mørktonede bageste sideruder og bagrude samt et særligt Y20-skilt bag på.

Inde i kabinen fortsætter det mørkegrå tema, som også har fundet vej til midterkonsollen, ved læderrattet og i det skakternede sædebetræk. Kromdetaljer ved luftdyserne, højttalerne, omkring instrumenterne foran føreren, gearknoppen samt Y20-mærket ved instrumentpanelet og på forsæderne fuldender oplevelsen af et interiør i ekstra høj kvalitet.

Toyota Yaris Y20 jubilæumsudgaven får dansk premiere i starten af det nye år, hvor også priser vil blive offentliggjort. Inden da kan man i første omgang opleve Y20 på Toyotas stand ved den internationale biludstilling i Paris i Frankrig fra 4. til 14. oktober.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.