• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. september 2016 - Citroen

Grønt lys til fusion

Fusion mellem Citroën Danmark og K.W. Bruun Import.

Fusionen af Citroën Danmark og K.W. Bruun Import er en realitet. Fusionen af Citroën Danmark og K.W. Bruun Import er en realitet.

Citroen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt Interdan koncernens overtagelse af importen af Citroën og DS i Danmark. Det betyder, at den formelle overdragelse af importkontrakten finder sted den 1. september 2016, og fusionen af Citroën Danmark og K.W. Bruun Import er således en realitet.

Formelt sker overdragelsen af importørkontrakten som et køb af Citroën Danmark A/S. Citroën bliver en selvstændig brandorganisation i K.W.Bruun Import indenfor Interdan koncernen med eget forhandlernetværk og vil være adskilt fra koncernens andre bilmærker, der tæller Peugeot og Mitsubishi.

Sammenlægningen af Citroën Danmark og K.W. Bruun Import vil finde sted over de følgende måneder og forventes afsluttet primo 2017. Planen er, at overgangen skal gennemføres effektivt og intensivt i perioden efter overtagelsen med respekt for de involverede medarbejdere.

Afdelingerne for nybilssalg forbliver separate i hver sin brandorganisation, mens andre Citroën- og Peugeot-afdelinger vil blive lagt sammen i en Shared Service funktion, som skal betjene alle PSA mærker, hvorved man vil opnå både synergi og større effektivitet. Dette gælder bl.a. områderne: Billogistik, teknik og garanti og reservedele. Ligeledes vil marketingfunktionen blive en afdeling, der går på tværs af PSA-brands for at sikre optimal branddifferentiering og kampagnestyring, som er afgørende for at udnytte det enkelte mærkes fulde potentiale.

Alle medarbejdere vil på sigt blive samlet i koncernens domicil på Hovedvejen i Glostrup, som i øjeblikket er under ombygning. Indtil denne ombygning er gennemført, vil flere medarbejdere i både Citroën Danmark og Peugeot Danmark flytte arbejdslokation midlertidigt for at bringe afdelingerne sammen og derved fremme samarbejdet og integrationen. Ombygningen forventes afsluttet ultimo 2016.

Koncerndirektør for Interdan, Kenneth Hansen, uddyber:
”Vi er meget glade for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse af fusionen mellem Citroën Danmark og K.W. Bruun Import. Vi går en spændende fremtid i møde og har allerede iværksat de første initiativer til at sikre, at transitionen forgår på en effektiv og ikke mindst anstændig måde. Vi glæder os meget til at byde vores nye kollegaer velkommen og forene det bedste fra begge mærker.”

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.