• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. oktober 2015 - BMW

Ny BMW M2 Coupé

Kommer i 2016

Designet og udviklingen af den første BMW M2 Coupé har rødder langt tilbage i BMW M Gmbh-historien. Designet og udviklingen af den første BMW M2 Coupé har rødder langt tilbage i BMW M Gmbh-historien.

BMW Danmark A/S

Nu bekræftes den produktionsklare bil, som lanceres april 2016.


For mere end 40 år siden var det en anden kompakt og højtydende sportsvogn fra BMW, der skabte furore og fik pulsen i højere gear hos alle bilinteresserede.

BMW 2002 turbo var det perfekte resultat af BMW’s bestræbelser på at levere suveræn køredynamik og perfekt kontrol.

For at understrege at disse bestræbelser fortsat lever i bedste velgående i dag, præsenterer BMW M GmbH nu den nye BMW M2 Coupé.

Modellens 6-cylindrede rækkemotor, den vægtreducerede aluminiumsundervogn og det knivskarpe design giver BMW M2 Coupé det, der skal til for at levere ren køreglæde.

Karakteristisk M design.

Det ses ved første blik, at den nye BMW M2 Coupé er et fuldgyldigt medlem af BMW M familien med udvendigt design som forsmag på, hvilke køreoplevelser der venter på asfalten.

Bilen er inspireret af BMW’s fornemme motorsportshistorie og gør ingen forsøg på at skjule sit ydelsespotentiale.

Det lave frontskørt med store luftindtag, de kraftige forskærme med de karakteristiske M gæller, de klassiske 19 tommer letmetalfælge og den lave, brede bagende med M dobbeltudstødning er alt sammen detaljer, der vidner om bilens ophav.

BMW M modellernes klassiske designsprog er naturligvis også fremherskende i kabinens indretning.

Alcantara-betrækket på dørsiderne og midterkonsollen skaber sammen med kulfiberpaneler en stemning af høj kvalitet og sportslig stil, som understreges med blå kontrastsyninger og M signaturer på udvalgte udstyrsdetaljer.

Eksplosiv ydelse.

Den nyudviklede 3,0-liters 6-cylindrede rækkemotor anvender avanceret M TwinPower Turbo-teknologi og yder 370 hk ved 6.500 omdr./min. Det maksimale drejningsmoment på 465 Nm kan kortvarigt øges til hele 500 Nm som overboost.

Sammen sikrer disse præstationer, at bilen - med 7-trins M dobbeltkoblingsgearkasse (M DCT), der fås som ekstraudstyr, og funktionen Launch Control - kan accelerere fra 0 til 100 km/t på kun 4,3 sekunder.

Tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/t. Med M DCT-gearkassen kører bilen gennemsnitligt 12,7 km/liter med en CO2-udledning på 185 g/km.

Motorsportsekspertise.
Den nye BMW M2 Coupé er konstrueret med samme vægtoptimerede akselkonstruktion i aluminium som BMW M3/M4 modellerne, 19 tommer aluminiumsfælge med forskellige dækstørrelser på for- og bagakslen, M Servotronic-styretøj med to profiler samt effektive M kompoundbremser.

Det elektroniske M differentiale optimerer både vejgrebet og retningsstabiliteten og spiller ligeledes en vigtig rolle. Og med aktivering af DSC-systemets dynamikprogram M Dynamic Mode (MDM) bliver der skruet ekstra højt op for køreglæden.

MDM tillader hjulspin, så det bliver muligt at foretage moderate, kontrollerede udskridninger ved banekørsel.

Intelligente løsninger, når du har brug for det.

Den nye BMW M2 Coupé leveres med omfattende standardudstyr, som i enhver henseende matcher bilens performance.

7-trins M dobbeltkoblingsgearkassen (M DCT) med Drivelogic fås som ekstraudstyr og skifter gear med lynets hast og helt uden at afbryde kraftoverførslen til hjulene.

Det er også muligt at tilvælge en række assistentsystemer fra BMW ConnectedDrive. ConnectedDrive Services er platformen for et omfattende program af internetbaserede funktioner, og udstyret omfatter desuden en række innovative apps, som er integreret i bilen ved hjælp af avanceret BMW ConnectedDrive-teknologi.

GoPro-appen giver eksempelvis bilens fører mulighed for at registrere omgangstider ved hjælp af et kamera på instrumentbrættet, bilens iDrive-controller og det indbyggede kontroldisplay. Med appen M Laptimer kan bilens fører endvidere analysere sin egen individuelle kørestil. 

Stærk DNA.
Den nye BMW M2 Coupé er ikke kun den direkte efterfølger til den populære BMW 1-serie M Coupé, men også en efterkommer af den oprindelige E30 BMW M3 og BMW 2002 turbo.

Sidstnævnte var en sensation for mere end 40 år siden og beviset på alle de kvaliteter, som BMW M GmbH står for i dag inden for områder som køredynamik, smidighed og kontrol.   

Prisen for BMW M2 Coupé er kr. 998.700.

Læs mere om BMW'en her

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.