• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. maj 2015 - Seat Danmark

SEAT åbner nye forretninger

Succes giver flere forhandlere

Øget markedsandel, flere kunder og stigende efterspørgsel får nu SEAT til at gå yderligere i offensiven på det danske marked.

I fem større danske byer flytter SEAT til nye og større faciliteter, mens yderligere fire byer vil få SEAT-forhandling og dermed blive del af det omfattende net af danske SEAT-forhandlere.

Spansk-tyske SEAT er vokset markant i Danmark med en tredobling i antallet af solgte biler de seneste fem år.

I takt med succesen har SEAT udvidet sit forhandlernet til i dag 32 salgsforretninger og 36 servicepartnere fordelt over hele landet. Nu tager mærket så yderligere skridt mod endnu større markedsandele.

SEAT flytter således fra sine nuværende faciliteter i de Semler-ejede bilforretninger i Gladsaxe, Amager, Aarhus, Odense og Aalborg, der i dag deles med Volkswagen og Skoda, ud i nye bilhuse hos fem nye forhandlere med mere plads.

Dertil kommer, at etablering af forretninger i flere andre byer er på tegnebrættet. Dermed kommer landets bilkøbere til at møde op mod ni nye SEAT-forretninger i løbet efteråret 2015.

"Det er rigtige gode nyheder for SEAT. Vi har de seneste år oplevet stor succes, travlhed og er i en rivende udvikling i Danmark såvel som internationalt. I de Semler-ejede bilforretninger har vi hidtil delt faciliteter med Skoda og Volkswagen, som også vokser i disse år. Vi har derfor behov for nye og større faciliteter, der kan leve op til den øgede efterspørgsel og kundernes stigende forventninger til SEAT-oplevelsen. Det er lidt historien om lillebror, der er blevet voksen"
siger direktør for SEAT i Danmark, Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

På udkig efter nye partnere i Danmark
SEAT er allerede langt i arbejdet med de nye lokationer i de eksisterende byer, og de fleste samarbejdspartnere er stort set på plads. SEAT forventer, at alle de nye forretninger er en realitet inden årsskiftet.

"Vi er i dialog med flere potentielle kandidater og er allerede så langt i processen, at vi snart kan underskrive de første aftaler. I hele forløbet er det altafgørende for os at finde partnere, som både har en god placering i byen og kapacitet til et stort showroom samt værksted. Og så er det bydende nødvendigt, at nye forhandlere også formår at give den bedst tænkelige kundeoplevelse, som leder til glade og loyale SEAT-kunder" siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

"Vi er klar til nye og større faciliteter, og vi er opsat på at fortsætte den gode udvikling. Det er kun hos SEAT Holbæk, at vi vælger at blive i de eksisterende rammer. Jeg ser frem til at præsentere en helt ny oplevelse til medarbejdere og kunder i fremtiden"
siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.



 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.