• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. juli 2014 - Bilen.dk

Den nye Mazda2

Mazda2 er en spændende og længe ventet nyhed.

Den nye mazda 2 introduceres i Japan i efteråret 2014. Den europæiske introduktion forventes at finde sted i foråret 2015. Den nye mazda 2 introduceres i Japan i efteråret 2014. Den europæiske introduktion forventes at finde sted i foråret 2015.

Bilen.dk

Mazda viser nu for første gang den helt nye Mazda2. Det sker i forbindelse med, at produktionen af den vigtige nyhed er startet på Mazdas fabrik i Hofu ved Hiroshima.

Mazda2 er den fjerde bil i den nye generation af biler fra Mazda, der er baseret på de såkaldte SKYACTIV-teknologier. Og på den let genkendelige designfilosofi lanceret som »KODO - Soul of Motion«.

Selv om Mazda ikke har frigivet specifikationer på den nye model tyder alt på, at den vokser markant i forhold til forgængeren, der var blandt de mindste biler i mini-klassen. Også kladet B-segmentet.

Den nye Mazda2 er ikke baseret på sin forgænger, men deler i stedet teknik og konstruktionsprincipper med sine større søskende, Mazda3, Mazda6 og Mazda CX-5.  Og det størrelsesmæssige spring fra den gamle Mazda2 til Mazda3 er ganske betydeligt.

De nye konstruktionspricipper betyder desuden, at Mazda2 vil kunne leveres med en lang række avancerede sikkerhedssystemer samt infotainment-systemet fra Mazda3. Ifølge producentens kortfattede orientering i forbindelse med den nye model, kommer Mazda2 til at bevæge sig på et meget højt niveau, når det gælder præstationer, brændstoføkonomi, sikkerhed og køredynamik.

Mazda beskriver nyheden som en såkaldt supermini. Det plejer at betyde, at den størrelsesmæssigt kommer til at ligge i det såkaldte B Plus segment. Altså blandt de største af minierne meget tæt på den mindste af kompaktbilerne. Her ligger også f.eks. Nissans Note-model.

Den nye mazda 2 introduceres i Japan i efteråret 2014. Den europæiske introduktion forventes at finde sted i foråret 2015. I Europa vil motorprogrammet bestå af forskellige udgaver af en 1,5-liters SKYACTIV-G benzinmotor samt en SKYACTIV-D dieselmotor. Ligeledes på 1,5 liter.

Der foreligger ikke noget om priser, men den gamle Mazda2 blev fornyligt nedsat til 119.998 kr. fra 134.0000 kr. Yderligere nedsættelser virker sandsynlige eftersom flere konkurrenter i klassen er under 100.000 kr.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.