• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. april 2012 - Motor-magasinet

GM flytter produktionen

GM overvejer bilproduktion i lavtlønslande.

GM overvejer at lukke flere produktioner i Europa på grund af overkapacitet. Billedet er fra Corsa produktionen i Eisenach, der også er på vippen. GM overvejer at lukke flere produktioner i Europa på grund af overkapacitet. Billedet er fra Corsa produktionen i Eisenach, der også er på vippen.

Motor-magasinet.dk

Raser over spareplaner
Fagforeningerne i flere europæiske lande raser mod spareplaner i nyt GM/PSA samarbejde. Med General Motors opkøb af syv procent i PSA, Citroën og Peugeot, er der kommet gang i rationaliseringssamtalerne i begge koncerner. De to topledelser mødes senere på måneden for at beslutte sig for eventuelle fabrikslukninger.

BRIK-landene i fokus
GM har bekendtgjort, at det amerikanske mærke agter at flytte flere produktioner fra Europa til såkaldte lavtlønslande som Rusland, Kina, Indien, Mexico og Brasilien, men også Polen. Det har fået fagforeningerne op på mærkerne.

Specielt efter at den nye Opel chef Karl-Friedrich Stracke i tyske Auto Bild har udtalt, at der må ske noget for at bringe økonomien på fode i GM’s tabsgivende europæiske division. Det er blevet for dyrt at fremstille de billigere volumenmodeller i Tyskland. Karl-Friedrich Stracke har samtidig udtalt, at der intet sker før tidligst i 2014.

Tjek hvad din brugte bil er værd

Svigtende salg i sydeuropa
GM overvejer således lukning af fabrikkerne i Bochum, Tyskland, og Ellesmere Port, England. De to fabrikker vil reducere produktionen med cirka 30 procent på grund af svigtende salg i Sydeuropa. Også Corsa fabrikken i Eisenach er på vippen, oplyser tyske medier. Det er dog afvist på det kraftigste af Opel. PSA overvejer at lukke en fabrik ved Madrid i Spanien, der ellers skulle have fremstillet en ny lille billig bil til både Citroën og Peugeot.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.