• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. april 2011 - Nissan

Elbiler promoveres yderligere

Nissan og ChoosEV indgår partnerskab

Køb en Nissan LEAF og få komplet servicepakke fra ChooseEV. Køb en Nissan LEAF og få komplet servicepakke fra ChooseEV.

Nissan

Nissan og den danske elbilproducent, ChoosEV, har indgået et partnerskab for at promovere elbiler i Danmark.

Køb en Nissan LEAF og få komplet servicepakke fra ChooseEV
Nyt samarbejde mellem Nissan  og ChoosEV  gør det muligt for købere af en 100 pct. elektrisk Nissan LEAF at abonnere på en komplet servicepakke fra ChooseEV. Pakken vil være tilgængelig hos lokale Nissan elbilforhandlere senere på året.
 
Servicen inkluderer et hjemmeeftersyn af en uddannet elbilelektriker, samt levering og installering af en ChoosEV ”Mode 3”-oplader, der muliggør sikker og praktisk genopladning ved 16 ampere i hjemmet.

Ejere af en nul-emissions Nissan LEAF kan udover servicepakken også abonnere på adgang til ChoosEV’s opladere i offentlige og halv-offentlige rum, og dermed gøre sig selv mindre afhængige af konstant at være inden for rækkevidde af deres hjemmeopladere.

300 ladestandere etableres i år
”Vores samarbejde med Nissan er et stort skridt i retningen af CO2-fri transport i Danmark. ChoosEV investerer løbende i at udvide public- og semi-public-infrastruktur til elbiler. Vi har netop åbnet Danmarks første quick charge-station i hjertet af København, og på landsplan vil der opsættes yderligere 5 stk. alene i år. I 2011 planlægger ChoosEV desuden at åbne 300 semi-public slow charge-ladestandere. På denne baggrund vil Nissan LEAF-ejere fremover opleve en høj fleksibilitet og tryghed,” siger adm. direktør, ChoosEV, Henrik Isaksen. 

30 min. opladningstid
 Nissan LEAF er drevet af en kompakt elektrisk motor forrest i bilen, som driver forhjulene. AC-motoren har en effekt på 80 kW og 280 Nm, hvilket er nok til en max hastighed på 145 km/t. Den elektriske motor er drevet af et Nissan-udviklet lamineret lithium-ion-batteri med en ydeevne på mere end 90 kW. Bilen har en rækkevidde på 175 km på en opladning (New European Driving Cycle), hvilket gør den til et praktisk alternativ for de bilister, der primært kører i byen.

Den kompakte familie-hatchback er otte timer om at blive fuldt opladet, hvis man bruger en almindelig oplader. Det tager cirka 30 minutter, hvis man benytter en hurtig-oplader.

Fokus på at fremme elbiler
Aftalen med ChoosEV er den seneste i en række partnerskaber, som Nissan, og virksomhedens alliancepartner Renault har indgået med regeringer, kommunale myndigheder og virksomheder over hele verdenen, for at have de rette initiativer og den rigtige infrastruktur på plads til en succesfuld modtagelse af elbiler.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.