• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. oktober 2010 - Volkswagen

Enlig mor får gratis bil

Charlotte Højkjær, Hvidovre, kan nu komme til kontrol på "Riget" i egen bil i 3 år.

Charlotte Højkjær kan nu køre Passat gratis i 3 år. Charlotte Højkjær kan nu køre Passat gratis i 3 år.

Volkswagen
Enlig mor får gratis bil
Siden september har man under mottoet "Alle fortjener en Volkswagen" kunne nominere en ven på Facebook til at få en Volkswagen gratis i 3 år. Nu er vinderen fundet og en overrasket Charlotte Højkjær på 33 år fra Hvidovre har netop modtaget en Passat Variant af hendes bror Jesper, der havde nomineret hende.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke. Charlotte har netop modtaget en bil, der står gratis til rådighed de næste 3 år.

Værdigt trængende vinder
Charlotte modtog som nævnt bilen sammen med sin bror Jesper, der var ophavsmanden til nomineringen og derfor den egentlige giver af bilen, og han fik et kæmpe knus. Charlotte er enlig mor til to drenge, Villads på 1 år og Mathias på 5 år og lider desuden af en behandlingskrævende bindevævssygdom og pendler derfor til Rigshospitalet flere gange om ugen - for tiden med bussen. Så det er en værdigt trængende kandidat, som brugerne på Facebook har stemt helt til tops. Charlotte fik i alt 2.720 stemmer af Facebook-brugerne og Charlottes historie er da også medrivende. Hendes bror Jesper beretter bl.a.:
"Som alene-mor med to små børn, daglige indkøb og ture til hospitalet i både Hvidovre, Gentofte og København har hun brug for at få lidt hjælp i hverdagen. En bil ville hjælpe med at få hverdagen til at hænge sammen og få hende til at slappe mere af, så hun kan pleje sig selv og sine sygdomme, og have mere kvalitetstid sammen med hendes dejlige børn."

Ikke de sjove historier, der fik flest stemmer

Volkswagen skrev i konkurrenceoplægget, at man ville vælge den mest originale nominering, som vinder af bilen.
"Vi er meget glade for den kæmpeinteresse, den her konkurrence har fået og vi vil gerne takke de tusindvis af mennesker, der har engageret sig i projektet, har skrevet skæve og fantastiske nomineringer om hvorfor netop deres facebook-ven fortjener en Volkswagen", siger Ulrik Drejsig, marketingchef og idémanden bag kampagnen.
Alligevel understreger han, at der ikke var tvivl om, at det var Charlotte, der skulle vinde en bil.
"Det er åbenlyst ikke den sjove historie, som jeg egentlig havde forventet ville få de fleste stemmer på Facebook. Derimod handler Charlottes historie om et menneske, der virkelig har brug for en hjælpende hånd. Den vil vi gerne række ud, og det er der et hav af mennesker på Facebook, der også gerne har villet. Jeg er glad for at kunne hjælpe en lille smule. Jeg ved godt at en ny bil ikke ændrer Charlottes liv med et trylleslag, men det gør det lettere. Det handler om ansvarlighed."

Man kan se alle nomineringer på http://www.facebook.com/volkswagendk

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.