• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
24. juli 2010 - Mitsubishi

Mitsubishi ASX er landet

80.000 kr. ekstra koster det at få diesel og 4x4 i en Mitsubishi ASX.

Mitsubishi ASX er klart billigst med forhjulstræk og benzinmotor: 299.900 kr. Mitsubishi ASX er klart billigst med forhjulstræk og benzinmotor: 299.900 kr.

Mitsubishi
ASX er landet
Hos landets Mitsubishi forhandlere kan man i løbet af sommeren se en helt ny model. ASX er navnet på den kompakte crossover. Den kombinerer det bedste fra flere biltyper. Blandt andet personbilens køreegenskaber og lave brændstofforbrug, SUV’ens overblik og MPV’ens rummelighed.

Ny 150 hk dieselmotor - mest økonomisk i klassen
Mitsubishi ASX er udstyret med en helt nyudviklet 1.8 liters turbo dieselmotor, der opfylder Euro 5 normen. Det er Mitsubishi selv, der har stået for udviklingen af motoren. For at sikre en effektiv ydelse og et lavt brændstofforbrug samt CO2-udledning, har motoren automatisk Stop & Go-system samt en 6-trins manuel gearkasse. Alt i alt giver det en brændstoføkonomi på op til 18,2 km på literen ved blandet kørsel, hvilket er det laveste forbrug med højeste ydelse i klassen.
Fra slutningen af august kommer ASX også med en 1.6 liters benzinmotor og 117 hk. Med et brændstofforbrug på 16,9 km på literen og 135 CO2 g/km er den ligeledes førende i klassen med laveste forbrug.

Højt niveau af sikkerhed og udstyr
Mitsubishi ASX har hele 7 airbags, Hill Start Assist, ESP og antispin. Og målet er 5 stjerner i Euro NCAP. Den er dog ikke testet endnu. Når det gælder komfort, er der heller ikke sparet på noget. Interiøret er eksklusivt: Klimaanlæg, regnsensor, læderrat med integreret audiofjernbetjening og fartpilot samt muligheden for, ved hjælp af USB indgangen, at tilkoble iPod og andre eksterne MP3-afspillere er blot et lille udpluk af standardudstyrslisten.

Attraktiv pris, især for benzinudgaven med forhjulstræk
Denne nye kompakte crossover har plads til 5 personer og fås både med 2- og 4-hjulstræk i dieseludgaven. Med benzinmotor fås udelukkende træk på forhjulene, og her starter prisen lige under 300.000 kr. Merprisen for diesel er 50.000 kr., og der skal lægges yderligere 30.000 kr. for 4-hjulstræk.

Mitsubishi ASX 1.8 DI-D kan allerede nu ses hos landets Mitsubishi-forhandlere.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.