• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. maj 2010 - Applus+ Bilsyn

Tjek bilen før ferien

Med et før-ferietjek af bilen kan unødvendige ærgrelser undgås.

Undgå denne situation på ferien. Få et før-ferietjek af bilen. Undgå denne situation på ferien. Få et før-ferietjek af bilen.

Applus+ Bilsyn
Tjek bilen før ferien
Kristi himmelfarts-ferien står for døren, men også pinse- og sommerferien nærmer sig. Planlægger man at køre på ferie, er det vigtigt, at ens bil er i stand til at klare strabadserne.
”År efter år hører vi historier fra vores kunder, der må ind på et lokalt autoværksted i Frankrig eller Tyskland på deres ferie, fordi bilen pludselig strejker. Det er ofte et dyrt og unødvendigt afbræk i ferien, som vil kunne undgås, hvis man får kigget sit køretøj efter i sømmene inde ferieturen”, siger adm. direktør i Applus+ Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand.
Derfor anbefaler synsvirksomheden et ferietjek af dit køretøj, så du undgår situationer, hvor bremserne på bilen svigter under campingferien i alperne, eller at motoren får uoprettelige skader, når den møre tandrem brister.

Erfarne synsfolk finder mange slags fejl
”Fagfolkene der udfører tilstandsattesten kender bilernes svagheder, og kan derfor grundigt gennemgå motoren, bremserne, el-anlægget, tandrem, oliestand, rust og meget andet. De erfarne synsmedarbejdere finder eksempelvis svagheder som gamle kølerslanger, som det vil være fornuftigt at skifte ud inden ferieturen”, afslutter Arne Willerslev-Legrand.

Tilstandsattest
TilstandsAttesten er en billig måde at få et overblik over en bils vedligeholdelsesstand således, at man kan nå at sætte ind i tide med vedligeholdelse, inden fejl og mangler udvikler sig til dyre reparationer.
Får man foretaget attesten i forbindelse med et syn koster det 250 kroner, men man kan også få attesten foretaget uafhængigt af det periodiske syn for 475 kroner.

Hvad gennemgås?
Følgende punkter gennemgås ved en TilstandsAttest:
•    Motor (oliestand, oliespild, interval for udskiftning af tandrem, mislyde fra motor, støjforurening, kølesystem)
•    Transmission (kobling, mislyde fra gearkasse, gearskifte, bakgearlås, gearkasse utæt/oliespild, drivakselmanchetter)
•    Udstødning (udstødning, luftforurening (CO/Lambda))
•    Brændstofanlæg (brændstofslanger, brændstofrør, brændstoftank)
•    El-anlæg (batteripoler, kontrollamper, el-stik, lydsignalapparat, lygter)
•    Styreapparat (rat, styreforbindelser)
•    Bremser (bremseskiver, bremseklodser, bremseforstærker, driftsbremse, parkeringsbremse, ALB-ventil, bremseslanger, bremserør)
•    Hjul og dæk (fordæk, bagdæk, fælge, reservehjul, donkraft, værktøj og advarselstrekant)
•    Hjulophæng (bærekugler, bøsninger i hjulophæng, hjullejer, fjedre, støddæmpere)
•    Karosseri (rust i døre/skærme, rust i undervogn, rust i vanger/traverser, rustbeskyttelse, ruder)
•    Sikkerhedsudstyr (sikkerhedsseler, sæder, forrudeviskere/-vaskere, spejle)
•    Prøvekørsel

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.