• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. august 2009 - BMW

BMW X6 med hybridteknik

BMW prøver at komme ud af salgsklemmen ved at lancere grønne udgaver.

BMW Active Hybrid X6 skal rette op på BMW's salg og grønne image. BMW Active Hybrid X6 skal rette op på BMW's salg og grønne image.

BMW / Bilpriser.dk
BMW Active Hybrid X6
I Tyskland bruger regeringen 37 mia. kr. på en skrotpræmieordning, der erstatter over en million gamle biler på vejene med nyere og mere miljøvenlige biler. BMW har dog ikke fået det samme ud af ordningen som andre producenter, da køberne i stor stil er gået efter billige biler i de små klasser. Nu prøver BMW - som også Mercedes-Benz - at få fat i de grønne forbrugere ved at udstyre deres lækre luksusbiler med grøn teknologi. Nyeste skud på stammen er BMW Active Hybrid X6.

Verdens første Sports Avtivity Hybrid
Ifølge BMW, der løftede sløret for den spændende nyskabelse torsdag morgen, er BMW Active Hybrid X6 verdens første Sports Activity Coupé med hybridteknologi. BMW har da også selv opfundet begrebet. Modellen vil være udstyret med en V8-benzinmotor med 407 hk plus to elmotorer på henholdsvis 91 og 86 hk. Det maskimale output er 485 hk, og det er nok til at sende den store bil til 100 km/t på 5,6 km.
El-motorerne er beregnet til bykørsel under 60 km i timen. Herefter overtager benzinmotoren automatisk. Den slår fra igen, når hastigheden kommer under 65 km/t. Modellen kan køre 10,1 km/l, og det er ifølge BMW 20 pct. bedre end den almindelige model. CO2-udledningen er 231 g/km.
Ved opbremsning opsamles der energi til batteriet, det samme er tilfældet, hvis man slipper gassen. Batterierne køles af kølervæske, og BMW har sørget for, at klimaanlægget også fungerer, når bilen kun kører på strøm. Klimaanlæget drives nemlig af strøm og ikke af benzinmotoren.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår modellen evt. kommer til Danmark.
Også en BMW Avtive Hybrid 7, der går 10,6 km/l, blev i dag lanceret.

Se mere om X6 her: www.bilpriser.dk/news.do

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.