Pressemeddelelse Bilpriser.dk
Til fri redaktionel afbenyttelse med kildeangivelse
Bilpriser.dk
Billigst i 15 ud af 20 tilfælde
Overvejer man at anskaffe sig en stor familiebil, er der ingen vej uden om privatleasing. Det er langt det billigste, viser en dugfrisk analyse, som Bilpriser.dk og Bilen netop har udarbejdet. På en Ford Mondeo 2.0 TDCi Trend stationcar til en listepris på 407.000 kr. er der 108.959 kr. at spare over tre år og 60.000 km. På en Toyota Avensis 1.8 T2 stationcar til en listepris på 367.147 kr. er besparelsen på 91.397 kr., og på en Opel Insignia 2.0 CDTI Essentia til en listepris på 368.400 kr. sparer man 58.850 kr.
”Kan man få rabat ved køb, eller kan man betale bilen kontant, så man sparer renteudgifterne, ser regnestykket naturligvis anderledes ud”, understreger chefanalytiker Niels Grøftehauge fra bilvurderingstjenesten Bilpriser.dk dog.

5 små biler kan det bedst betale sig at købe

20 af de mest solgte personbiler i Danmark i 2009 er med i analysen, og 15 af dem kan det bedst betale sig at lease. Det viser de tilbud, som Bilpriser.dk har indhentet hos Fleggaard Leasing, Krone Kapital og easyfleet. Kun Hyundai i 10, Ford Fiesta, Kia Picanto, Mazda2 og Peugeot 107 kan det ikke betale sig at lease. Dem kan det bedst betale sig at købe.
Besparelsen på at lease en Citroën C1, en Suzuki Alto og en Suzuki Splash - henholdsvis 1.252 kr., 477 kr. og 33 kr. - er så lille, at det næppe kan betale sig at lease dem heller. For når man afleverer en leasingbil, skal man betale for de skader, man har lavet, og erfaringerne viser, at den regning typisk løber op i cirka 3.000 kr. Det er imidlertid ikke meget anderledes, end når man afleverer en brugt bil med buler og ridser til en forhandler i en byttehandel. Det giver også et fradrag i bytteprisen. Den slags kan www.bilpriser.dk give nogle svar på.

Bankerne er begyndt at anbefale privatleasing

”Analysen kan forhåbentlig være et godt værktøj for de familier, der overvejer privatleasing”, siger Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.
”Og det er der flere og flere, der gør, kan vi konstatere. Bankerne er blevet meget forsigtige med at låne folk 300.000 eller 400.000 kr. til en ny bil, og de rådgiver ofte deres kunder til at privatlease i stedet for. De besparelser ved privatleasing, som vi kan påvise i analysen, peger da også på, at bankrådgiverne er på rette spor. Men man skal dog bide mærke i, at nogle biler er billigst ved køb”, tilføjer han.

Analysen, der er inklusive service og forsikring, viser i øvrigt, at én kilometer i den dyreste leasingbil - Mazda6 - koster 4,26 kr., mens km-udgiften i den billigste - Toyota Aygo - er på kun 1,90 kr.

Listen over de 20 biler og besparelsen ved at privatlease dem:


Ford Mondeo 2.0 TDCi Trend stationcar: 108.959 kr.
Toyota Avensis 1.8 T2 stationcar: 91.397 kr.
Opel Insignia 2.0 CDTI Essentia: 58.850 kr.
Ford Focus 1.6 TDCi Trend stationcar: 48.430 kr.
Mazda6 2.0 Advance stationcar: 37.534 kr.
Peugeot 308 HDI Comfort Plus stationcar: 22.976 kr.
Toyota Yaris 1.4 D-4D T2: 22.246 kr.
Opel Corsa 1.3 CDTI: 17.752 kr.
Toyota Aygo 1.0 Plus: 12.111 kr.
VW Golf 1.4 TSI Comfort: 9.864 kr.
Suzuki Swift 1.3 GLX: 4.721 kr.
Peugeot 206+ 1.4 HDI Comfort Plus: 4.605 kr.
Citroën C1 1.0 SX: 1.252 kr.
Suzuki Alto 1.0 GLS: 477 kr.
Suzuki Splash 1.0 GLS: 33 kr.
Peugeot 107 1.0 Comfort: -2.482 kr.
Mazda2 1.3 Advance A/C: -3.363 kr.
Kia Picanto 1.1 Active: -6.497 kr.
Ford Fiesta 1.25 Trend: -7.715 kr.
Hyundai i10 1.2 Comfort: -8.503 kr.
Kilde: www.bilpriser.dk


Hent analysen som PDF-fil her

Hent analysen som Excel-fil her


Relaterede artikler
Smarte biler privatleases
Audi privatleasing
55 pct. mere privatleasing
Privatleasing af små biler

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.