bilpriser.dk

Her er Danmarks billigste bil

Se hvem der løber med prisen som Danmarks billigste bil.

Lav pris, fem døre og ekstrem, god brændstoføkonomi gør Citroen C1 til Danmarks billigste bil at eje og bruge. Lav pris, fem døre og ekstrem, god brændstoføkonomi gør Citroen C1 til Danmarks billigste bil at eje og bruge.

Af Hans Uffe Christensen

Som følge af nye afgiftsregler, der straffer de allermindste biler, har minibilerne snuppet markedsandele fra mikrobilerne.

Det gør dog ikke om på, at mikrobilerne stadig er klart billigst at købe og eje. Den billigste mikrobil af alle er i øjeblikket Citroens C1 model, viser en dugfrisk analyse fra bilvurderingstjenesten Bilpriser.dk

Når alt regnes ind bortset fra den individuelle udgift til forsikring, koster hver kilometer i en Citroen C1 1,24 kr. Nummer to er Toyota Aygo, der er to øre dyrere. Nummer tre Skoda Citigo til 1,28 kr. pr. kilometer. Dyreste mikro er Fiat 500 Eco Pop, der koster 1,90 kr. pr. kilometer.

Disse kilometerpriser forudsætter dog, at bilerne købes inden 1. januar. Til den tid træder skrappere regler for måling og opgivelse af benzinøkonomi i kraft. Den såkaldte WLTP norm.

"Beregningerne fra Bilpriser.dk. vil fra 1. januar benytte de skrappere tal for benzinøkonomi. Og fra 1. april 2019 får kilometerpriserne endnu et hak opad. Fra den dato vil de lavere WLTP-værdier blive indregnet i beregningen af bilernes registreringsafgift og ejerafgift," siger direktør Thomas Groth fra Bilpriser.dk.

Nye normer
Den gamle og mere optimistiske norm for benzinforbrug kaldes NEDC. I øjeblikket benyttes såkaldt korrelerede (justerede) NEDC-tal i beregningen af afgift og ejerafgift. En slags kompromis mellem de kommende skrappere målinger og de gamle mere optimistiske målinger.

Disse såkaldt korrelerede tal har typisk forringet forbrugstallene med et par kilometer på literen. En Suzuki Celerio kørte f.eks. 27,7 km/l efter NEDC normen. Efter den korrelerede NEDC-norm er tallet 25,6 km/l, oplyser direktør John Mogensen fra Suzuki.

Undtagelsen fra reglen er de mekanisk identiske mikro-trillinger fra Peugeot, Citroen og Toyota. De var efter den gamle NEDC norm opgivet til det samme som efter de nuværende regler. Her findes en stor del af forklaringen på, hvorfor trillingerne placerer sig så flot i analysen

"Motorerne er blevet optimeret så meget, at det opvejer stramningerne i målemetoderne. Samtidigt har de fået hestekræfter," siger pressechef Anders Tystrup fra Toyota.
Her kan du se, hvor meget det koster at køre en kilometer i hver af de 13 analyserede biler. Og hvad de koster i indkøb. Se hele analysen med alle mellemregninger på Bilpriser.dk. Se også forudsætningerne.

1. Citroen C1 1.0 VTi Aspire  5d 72 hk: købspris 89.990 kr. 1,24  kr./km
2. Toyota Aygo 1.0 VVT-i X  3d 72 hk: Købspris 89.990 kr.  1,26 kr./km
3. Skoda Citigo 1.0 MPI Fresh  5d 60 hk: Købspris 89.990 kr.  1,28 kr./km
4. Peugeot 108 1.0  Allure+  5d 72 hk: Købspris 99.990 kr.  1,31 kr./km
5. VW UP 1.0 MPI take Up  3d 5g 60 hk: Købspris 92.496 kr./ 1,31 kr./km
 6. Seat Mii 1.0 MPI Aircon  5d  60 hk: Købspris 94.990 kr. 1,33 kr./km
7.  Hyundai i10 1.0 ECO Life 5 5d 67 hk Købspris 89.995 kr.  1,34 kr./km
 8. Toyota Aygo 1.0 VVT-i X  5d 72 hk: Købspris 104.990 kr. 1,39 kr./km
9.  VW UP 1.0 MPI take Up  5d 60 hk købspris 103.596  kr. 1,40 kr./km
 10. Kia Picanto 1.0  Vision  5d 67 hk. Købspris 99.999 kr. 1,42 kr./km
 11. Renault Twingo 1.0 SCe Life  5d 70 hk: Købspåris 97.990 kr. 1,54 kr./km
 12. Suzuki Celerio 1.0 Dualjet Club  5d 68 hk: Købspris 114.970 kr. 1,56 kr./km
 13. Mitsubishi Space Star 1.2  Invite+  5d 80 hk: Købspris 118.995 kr.  1,62 kr./km
14.  Fiat Panda 1.2  Lounge  5d 69 hk: Kø'bspris 119.990 kr. 1,85 kr./km
15.  Smart 1.0  ForTwo  2d 71 hk: Købspris 132.380 kr. 1,88 kr./km
 16. Fiat 500 1.2 Eco Pop 3d 69 hk: Købspris 129.990 kr. 1,90 kr./km

Forudsætninger: Fire års ejertid, fuld finansiering til 6 pct. p.a., 20.000 km pr. år, benzinpris 10,80 kr./l, leveringsomkostninger indregnet i nyprisen.

Download hele analysen her!


 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.