Prisen på firehjulstræk
SUV'er erobrer alverdens markeder, men prisen er høj.
I gamle dage blev de bare kaldt firehjulstrækkere.
Der var nyttekøretøjer primært til brug uden for alfarvej eller med militære formål for øje. De første annoncer for Land Rovermodellen er delvist fremstillet af overskuds-aluminium fra Anden Verdenskrigs flyproduktion forestillede bilen spændt foran en plov.
Komfort var et helt fraværende tema i denne sammenhæng.
Det ændrede sig, da Rover Company i England sendte luksusfirehjulstrækkeren Range Rover på markedet i 1970 efter et meget langt tilløb. Allerede i 1958 arbejdede Rover med ideen om en komfortudgave med firehjulstræk under projektnavnet »Road Rover«. Range Rover blev indbegrebet af en godsejerbil.
Men også byfolket greb den grådigt.
I London, hvor bymidten egner sig bedst til kabinescootere, sværmede Range Roverne og sendte tre-fire gange så meget kuldioxid ud i byluften som en Morris Mascot. Og i ekskusive kvarterer som Chelsea var der så mange store firehjulstrækkere parkeret foran de herskabelige boliger, at biltypen fik tilnavnet »Chelsea-Tractors«. Rygterne vil vide, at de mange store firehjulstrækkere i Londons indre var en væsentlig årsag til, at bystyret indførte betalingsringen.
De nye komfortable firehjulstrækkere som Range Rover fik betegnelsen Sport Utility Vehicle (SUV). Dvs. en personbil til sportslige formål så som at tage på skiferie, køre i skoven for at løbe eller lignende.
Herhjemme fik den sit folkelige gennembrud med Mitsubihi Pajero, der først og fremmest glimrede med en for biltypen meget lav pris. Jeg husker den tydeligt, for et familiemedlem skiftede sin fine Volvo ud med en Pajero og var stærkt begejstret.
Hvilket jeg ikke var. Jeg kunne bedre lide almindelige biler uden stor frihøjde, to tunge differentialer og firehjulstræk.
Min søster er og var dog ikke alene om at være begejstret. SUV-biler er i dag den hurtigst voksende biltype i verden, og derfor kastede stort set alle betydende producenter sig over SUV-markedet. Først premiummærkerne efter Range Rovers opskrift.
Lamborghini lancerede den afsindigt dyre LM002 i 1986. Senere forsøgte Porsche med Cayenne den umulige spagat mellem sportsvogn og høj firehjulstrækker. Det blev den mest solgte Porsche i Danmark, fordi man kunne få den på gule plader og således blive Porsche-ejer uden at være millionær.
Fra Mercedes, BMW og de øvrige premiummærker flyder SUV-modeller ud i en jævn strøm. Senest har Mercedes præsentet GLC/ GLS på basis af C-klassen, og selv Rolls Royce har varslet en SUV med premiere 2016.
Range Rover vrider sig selvfølgelig, fordi alle har taget konkurrencen op, og forsøger sig derfor med nye kombinationer så som den åbne udgave af Evoque, der blev vist som studie på biludstillingen i Genève 2012, og som snart ventes på markedet.
I den anden ende størrelsesmæssigt breder SUVerne sig også. BMW Urban Cross og Audi Q1 er bare to eksempler på SUVudgaver af mindre dimensioner end tidligere fra de to prestigemærker. Man taler også om såkaldte firemeter-SUVer. Det er biler som Fiat 500X, Citroen C4 Cactus, Ford Ecosport, Renault Captur og Peugeot 2008. Mange andre kunne nævnes.
Men SUV-medaljen har en bagside: De koster mere end almindelige biler af samme størrelse, og de bruger mere brændstof, fordi de er tungere, højere og mindre aerodynamiske.
En BMW X5 xDrive 35i har f. eks. en luftmodstandsværdi på 0,88 (frontareal gange luftmodstandskoefficient). En BMW 535i Touring nøjes med 0,71. På vægtsiden er firehjulstrækkeren 164 kilo tungere.
Det giver næppe den velsituerede BMWkører søvnløse nætter. Men i den anden ende af spektret blandt de mindre kostbare SUV-biler er der naturligvis større fokus på bilernes totaløkonomi.
Man kan selvfølgelig hugge en hæl og klippe en tå ved at vælge en SUV-type uden firehjulstræk. Derved spares både brændstof og afskrivning, viser en analyse, som Berlingske har lavet i samarbejde med Bilpriser.dk.
Analysen
Vi har analyseret en række bilmodeller, der i ellers sammenlignelig udstyrsniveau både fås med tohjulstræk og firehjulstræk. Fælles for alle 20 biler er, at der er en betydelig totaløkonomisk fordel ved at fravælge firehjulstrækket.
Og lad os være ærlige: Hvornår er det lige, at vi i flade Danmark med det kolossale saltforbrug om vinteren har brug for denne feature? Måske under den årlige skitur.
Men med en årlig merudgift på 16.596 kr. for f. eks. en Kia Sportage 2,0 CRDI med firehjulstræk i forhold til samme model med forhjulstræk, er der så rigeligt råd til at leje en firehjulstrækker et par gange om året til skiturene. Så slipper man endda for at køre kilometer og slidtage på sin egen bil.
Retfærdigvis skal det siges, at merprisen for firehjulstræk målt efter totaløkonomi ikke behøver at være så høj. Den mindste forskel i vor analyse ses hos den nye Suzuki Vitara diesel, hvor forskellen pr. måned kun er 492 kr. svarende til en årlig merpris for firehjulstræk på 5.904 kr. Men mon ikke også dette rækker til at leje en firehjulstrækker vel fremme ved de snedækkede tinder.
De to store poster, der især belaster firehjulstrækkerne i forhold til deres tohjulsdrevne tvillinger er brændstof og afskrivning.
Noget tyder på, at en brugt firehjulstrækker ikke er i særlig høj kurs. Kia Sportage mister f. eks. næsten 40.000 kr. mere i værdi over en ejerperiode på fire år, når den har træk på fire i stedet for to hjul. Samme bil koster over de fire år godt 9.000 kr. mere i brændstof og godt 6.000 kr. mere i ejerafgift.
Dertil kommer lidt større finansieringsomkostninger, og alt i alt betyder det, at firehjulstrækkeren over hele ejerperioden er godt 66.000 kr. dyrere at eje og bruge.
Se analysen her
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
