BT

Cabrioletanalysen 2012

Mange drømmer om en åben bil, men få realiserer den.

Åbne biler pressede på prisen. Fiat 500 Cabriolet fås lige nu med et prisafslag på ca. 20.000 kr. Åbne biler pressede på prisen. Fiat 500 Cabriolet fås lige nu med et prisafslag på ca. 20.000 kr.

Af Hans Uffe Christensen Berlingske Media

Åbne biler er en truet race
Næsten halvdelen af de grundmodeller, der kunne leveres i åbne udgaver for tre år siden er gledet ud af det danske marked.
Biler som Opel Tigra, Opel Astra. Mitsubishi Colt, Nissan Micra, Ford Ka, Ford Focus, Saab 9, Alfa Romeo Spider m.f. er ikke længere at finde i prislisterne. Heller ikke som nye udgaver under andre navne.

Forklaringen er simpel. Det er for dyrt for den snusfornuftige danske normalforbruger at køre åbent. I følge Bilpriser.dk´s seneste cabrio-analyse er billigste åbne bil i 2012 målt på totaløkonomi Smart Pure Cabriolet til 1,74 kr. pr. kørt kilometer. Den lukkede version med samme 45 hk motor koster 1,31 kr./km. Merprisen for frisk luft er 43 øre svarende til 33 pct.
Tilmed er Smart et ret dårligt eksempel. Dels er den faldet betragteligt i pris gennem flere omgange. Fra 198.000 i 2009 til 139.000 i 2012. Kilometerprisen er faldet fra 2,38 kr./km til 1,74 kr./km.

Dels kan det diskuteres om Smart i det hele taget er en åben bil. Det er jo kun det øverste af taget, der kan åbnes op. Det samme gælder i øvrigt cabrio-analysens næstbilligste bil Fiat 500 Cabriolet.

Besøg forsikringsoversigten på Bilpriser.dk

20 pct. mere for cabriolet udgaven
Sidstnævte er også sat betragteligt ned. Som 500 C Spring fås den nu til 149.990 kr, hvilket er ca. 20.000 under normalprisen. Da der er tale om kampagnetilbud så længe lager haves, har vi valgt at beregne kilometerprisen ud fra den almindelige listepris. Så koster hver kilometer 2,14 kr. En lukket Fiat 500 med samme 69 hk motor koster 1,79 kr./km. »Frisk-luft-tillægget« er 20 pct., og det er faktisk ret beskedent.

F.eks. koster analysens totaløkonomisk set billigste »rigtigt åbne bil« Peugeot 207 VTi CC 310.000 kr., hvilket er mere end dobbelt op i forhold til f.eks. en 207 1,4 Active - endda med nøjsom dieselmotor. Kilometerprisen for denne bil til 147.000 kr. er 1,80 kr. mod 3,49 kr. i den åbne og mere muskelsvulmende udgave.

Hvor meget er din brugte bil værd? Vurdér den her!

Som hovedregel skal du regne med, at en åben bil ca. koster ca. en procent at købsprisen pr. 1000 kørte kilometer. Lidt mere for små biler. Lidt mindre for dyre prestigemærker. I skemaet ses priserne for frisk luft i de fleste åbne biler på det danske marked.

Download Cabrioletanalysen 2012 her!

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.