Småbilsanalysen 2012
VW bliver den store i småbilsanalysen 2012.
Bilpriser.dk
Småbilsanalysen 2012
Er du på udkig efter en bil i småbilsklassen, bør du kaste et blik på følgende 3 biler. Disse er nemlig årets billigste biler målt på totaløkonomi pr. km.
1. Volkswagen UP 1.0
2. Kia Picanto 1.0
3. SMART 0.8
Volkswagen er på toppen
Sidste års nummer 1 SMART 0.8 afgiver dermed førstepladsen til Volkswagen som med 2 biler i top 10 har sat sig på toppen af småbilsklassen.
Der er ingen tvivl om, at Volkswagen i Danmark anlagde en målrettet linje, da man besluttede at prisen for VW up skulle starte på 90.000 kr. Med klassens laveste værditab og en særdeles sund brændstoføkonomi er VW UP den økonomisk set mest attraktive bil blandt småbilerne.
Sammenligner man med småbilsanalysen 2011 er det interessant at bemærke, at hvor vi i 2011 havde 13 biler med en total økonomi per km på under 1,50 kr. så har vi 2012 hele 18 biler. Udvalget af de helt billige biler er blevet større og muligheden for at vælge bilmærke og model med hjertet således forbedret.
Besøg forsikringsoversigten og få et tilbud!
Dieselbilerne udenfor top 20
Har du en forkærlighed for dieselbiler, skal du op på listens 24. plads, hvor vi finder Kia Rio. Billigste benzin-Rio indtager 25. pladsen.
Også blandt minibiler fra Skoda og Seat er det dieseludgaven, der klarer sig bedst, selv om dieselteknologi er betydelig mere kostbar end benzinditto. Billigste Kia Rio med dieselmotor koster f.eks. 140.000 kr. mod 120.000 kr. for billigste benzin-Rio. Hvis forudsætningerne for analysen havde været mere end 20.000 årlige kilometer, ville dieselbilerne naturligvis være rykket længere op på listen.
Chefanalytiker hos Bilpriser.dk Niels Grøftehauge spår småbilsklassen et flot 2012. ”Jeg tror, vi vil se et stigende salg af mindre biler i 2012. Vi er stadig ramt af diverse kriser. Og sammenholdt med stigende benzinpriser, usikkerhed fra politikernes side om fremtiden for bilafgifterne og endelig en generelt større sikkerhed i mindre biler peger pilen i retning af flere småbiler på vejene.”
Opdatering af Småbilsanalysen 2012
Siden Småbilsanalysen 2012 blev præsenteret i januar, er der kommet flere nye modeller til. Skoda Citigo Active 1.0 60 hk 3d GreenTec og Seat Mii Reference 1.0 60 hk 3d Ecomotive er nu på 1.-pladsen som Danmarks billigste bil. Skoda Citigo er marginalt billigere end Seat Mii i de samlede udgifter over 4 år, men afrundet på ører koster de begge 1,24 kr. pr. km. Dertil er udregningen på Volkswagen UP justeret, så den går fra at koste 1,28 kr. pr. km. til at koste 1,27 kr. pr. km. Se de nytilkommende modeller nederst i analysen.
Download Småbilsanalysen 2012
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.