17. februar 2003 - sportscartesting.com

Verdens hurtigste SUV
Jason Watt og Kleemann rammer 282 i en M-klasse

Jason Watt og Kleemann-teamet skaffede Kleemann-Mercedesen ML55K fra Farum titlen som verdens hurtigste SUV.
Af sportscartesting.com
WATT FRA HERLEV og Kleemann fra Farum har gjort det igen; sat en forbløffende high speed-rekord.

For et års tid siden kørte Watt 338 kilometer i timen i en Kleemann E55K på Mercedes højfartsoval i Papenburg.

Italiensk race
Denne gang er Kleemann E-klassen skiftet ud med en M-klasse, og gennem-lydmuren-holdet er rykket til Nardo i Italien, hvor det lykkedes at køre titlen som verdens hurtigste SUV i hus.

Søndag den 9. februar klokken 11.55 bankede Jason Watt en sølvfarvet Kleemann ML55K op på topfarten 282 kilometer i timen. Rigeligt til at passere den hidtidige rekord sat af en Porsche Cayenne Turbo, der klarede 266 i timen.

Fakta
- Kleemann ML55K
- Motor 5,5 V8 Kompressor
- Effekt: 607 hestekræfter
- Moment 750 newtonmeter
- 0-100 kilometer i timen på 4,9 sekunder.
- 0-200 kilometer i timen: 18,9 sekunder.
- Quarter Mile - 402 Meter: 12,9 sekunder udgangshastighed, 176 kilometer i timen.
- Dæk Toyo Proxes ST 295/40R20 114V
SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.