13. juni 2021 - BMW

Nyheden BMW i4
BMW i4: Elektrisk mobilitet til hjertet af BMW.

BMW i4 som bliver lanceret i Danmark i starten af næste år kan allerede nu reserveres hos de danske BMW forhandlere.
BMW


Designet på den kommende BMW i4 blev afsløret i marts, og nu frigiver BMW også de foreløbige tekniske detaljer samt priser på den fjerde fuldelektriske model fra BMW, som bliver lanceret i Danmark i starten af næste år.

Højintensiv køreglæde
BMW i4 kombinerer en lang elektrisk rækkevidde med de sportslige gener, lavt tyngdepunkt, elegant design, rummelighed og praktisk anvendelighed, som man kender fra en firedørs Gran Coupé fra BMW – bare helt elektrisk.

BMW i4 bliver lanceret i to forskellige modelvarianter, herunder den første fuldelektriske bil fra BMW M afdelingen med betegnelsen BMW i4 M50. BMW i4 M50 bringer højintensiv køreglæde med en samlet ydelse på 544 hk, firehjulstræk og en elektrisk rækkevidde på op til 510 km. 

BMW i4 eDrive40 yder 340 hk med klassisk baghjulstræk og en rækkevidde på op til 590 km.

Adaptiv regenerering af bremseenergien øger effektiviteten og den klassiske ”one-pedal feeling”, som sammen med coasting-funktionen sikrer den optimale elektriske følelse afhængigt af behov og altid tilpasset den aktuelle trafiksituation.
BMW i4 er baseret på en nydesignet karrosseriteknologi, der er præcist afstemt til modellen med blandt andet luftaffjedring på bagakslen samt ARB-teknologi til retningsstabilitet og reduktion af hjulspind som standard. BMW i4 M50 har derudover som standard adaptiv M affjedring, variabel sportsstyring, M sportsbremser, M aerodynamikpakke og M specifikke fælge på op til 20 tommer.

Brugervenlig betjening og ren luft i kabinen
Den luksuriøse kabine byder på en fleksibel og praktisk indretning. Akustiske ruder, sportssæder og sportsrat er standard. Den store og brede bagklap har elektrisk åbning og lukning. Bagagerummet er på 470 liter og kan, hvis bagsæderne lægges ned, udvides til 1.290 liter. Der kan tilvælges elektrisk anhængertræk, som må trække 1.600 kg.

BMW i4 er 4.785 mm lang, 1.852 mm bred og 1.448 mm høj. Akselafstanden er 2.856 mm.
Det førerorienterede og helt nye BMW Curved Display på 27 tommer har nyeste generation af BMW iDrive med intuitiv og trykfølsom skærm. Skærmen har anti-reflekterende glas, som sikrer nem aflæsning – også i solskin – og kan naturligvis individualiseres til ønsket layout.
Avanceret nanofiberteknologi bruges til at rense luften i kabinen for støv, mikropartikler og allergifremkaldende stoffer. Forvarmning eller nedkøling af kabinen gør det muligt at rense luften, allerede inden turen starter. Dette aktiveres via My BMW-appen.

Assistenter til alle situationer
Der er cirka 40 assistentsystemer tilgængelige i den nye BMW i4. Som standard har bilen kollisionsadvarsel, hastighedsadvarsel, vognbaneassistent, parkeringssensor samt bakkamera. Remote Software Upgrade sikrer, at softwaren i bilen altid er fuldt opdateret med kontinuerlige og trådløse opdateringer. 

BMW i4 er stort set lydløs under kørslen. For at advare gående og cyklister har bilen som standard en modelspecifik og akustisk lydkulisse. BMW IconicSounds Electric er udviklet i samarbejde med den verdensberømte filmkomponist Hans Zimmer. Ved skift mellem fx COMFORT og SPORT vil lyden også skifte, så den passer til den aktuelle kørsel.

Bæredygtighed i fokus
BMW i4 bliver produceret i hjertet af München med et klart fokus på bæredygtighed gennem ansvarlig brug af ressourcer i hele værdikæden. 

Den omfattende brug af genanvendelige materialer som fx plastik samt transparent og kontrolleret udvinding af kobolt og litium til højspændingsbatteriet er alt sammen med til at sænke det samlede CO2-fodaftryk i hele bilens livscyklus.

Siden 2020 er alle BMW Groups internationale produktionsfaciliteter drevet med elektricitet fra vedvarende energikilder. CO2-udledningen per produceret bil er allerede reduceret med mere end 70% fra år 2006 til 2019.

Med lanceringen af BMW i4 tager BMW Group et stort og vigtigt skridt mod målet om, at 50% af det globale salg i 2030 skal være fuldelektrisk.

Tekniske specifikationer og priser

 

BMW i4 eDrive40

BMW i4 M50

Rækkevidde (WLTP)

Op til 590 km

Op til 510 km

Ydelse

250 kW / 340 hk

400 kW / 544 hk

Drejningsmoment

430 Nm

795 Nm

0-100 km/t

Cirka 5,7 sek

Cirka 3,9 sek

Tophastighed

Cirka 190 km/t

Cirka 225 km/t

Batteristørrelse, brutto og netto

83,9 / 80,7 kWh

83,9 / 80,7 kWh

Maks. DC-opladning

210 kW

210 kW

Ladehastighed DC, 10-80%

31 min

31 min

Ekstra rækkevidde v/10 min. DC-opl.

164 km

140 km

AC-opladning 11 kW, 0-100%

< 8,5 time

< 8,5 time

Pris i Danmark per 1. januar 2022

469.900 kr.

563.200 kr.

Alle data er foreløbige og kan ændre sig inden lanceringen. De danske priser er med forbehold for eventuelle afgiftsændringer.

 
BMW i4 kan allerede nu reserveres hos de danske BMW forhandlere.