8. april 2021 - De Danske Bilimportører

Comeback til bilsalget
Bilsalget gjorde et stærkt comeback i marts måned.

Med 23.734 nyregistreringer i marts måned skal vi helt tilbage til marts 2019 for at finde en større tilgang af nye personbiler på en enkelt måned.

De Danske Bilimportører
 
Bilsalget gjorde et stærkt comeback i marts måned med 23.734 indregistrerede personbiler. Det er flere indregistrerede biler end i januar og februar tilsammen.
 
Januar og februar var præget af den hårde corona-nedlukning af detailhandlen. Det afspejlede sig i bilsalget, som kun lige akkurat havde passeret 20.000 nyregistreringer, da kalenderen viste 1. marts. Med marts’ bilsalg er bundlinjen for år-til-dato næsten fordoblet, og 1. kvartal slutter således med en samlet tilgang på 43.898 nye personbiler. Det er dog en nedgang på 10,1 procent ift. første kvartal 2020.

Vurder gratis din nuværende eller kommende bil på bilpriser.dk
 
"Genåbningen af Danmark var tiltrængt for bilsalget, og vi er rigtig glade for at se, at kunderne er vendt tilbage til butikkerne i marts måned. Vi har stadig ikke indhentet alt det tabte som følge af nedlukningen, men vi er godt på vej,” siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

Grønne biler i fortsat fremgang
I årets første kvartal udgjorde grønne biler 24,0 procent af bilsalget mod 8,5 procent i samme periode sidste år. I årets første kvartal blev der indregistreret 2.996 elbiler og 7.520 plug-in hybridbiler.
 
”Det går overraskende hurtigt med den grønne omstilling af personbilparken i Danmark. De nye bilafgifter giver et klart incitament til at vælge en opladelig bil, og udbuddet af nye, grønne bilmodeller er i markant fremgang. Det er de to hovedårsager til de opladelige bilers stigende andel af bilsalget,” siger Mads Rørvig.

Se vores udbud af billån her på bilpriser.dk
 
Comeback til bilsalget
Med 23.734 nyregistreringer i marts måned skal vi helt tilbage til marts 2019 for at finde en større tilgang af nye personbiler på en enkelt måned. Den forgangne måneds registreringstotal endte hhv. 131,4 og 139,5 procent over januar og februars niveau.  
 
I 1. kvartal er det samlet set blevet til 43.898 nye personbiler, hvilket er 10,1 procent færre end samme kvartal sidste år. Retfærdigvis må man dog huske på, at 1. kvartal 2020 kun var påvirket af corona i anden halvdel af marts.



 
De tre mest populære mærker i 1. kvartal 2021 var Volkswagen, Peugeot og Toyota. 
 
Alletiders bedste plug-in hybridsalg
Plug-in hybriderne havde en rigtig god marts måned – faktisk den bedste måned nogensinde. 4.705 nye plug-in’er fik plader på i den forgangne måned, og plug-in-teknologien var at finde i hver femte nye bil. Til sammenligning var det færre end hver tyvende nye bil, der var plug-in hybrid i marts sidste år.
 
Med 7.520 nyregistreringer over hele 1. kvartal udgjorde plug-in hybridbilerne 17,1 procent af samtlige nyregistreringer. Det er 13,0 procentpoint mere end i samme periode sidste år.



 
Solid tilgang af elbiler i 1. kvartal
Med 2.074 nye elbiler i marts måned slutter 1. kvartal godt for elbilsalget. 6,8 procent af de nyregistrerede biler i 1. kvartal – svarende til 2.996 stk. - var elbiler, hvilket er 2,4 procentpoint mere end i 1. kvartal sidste år, hvor der blev indregistreret 2.135 nye elbiler. Marts måneds nye elbiler udgjorde hele 69,2 procent af det samlede elbilsalg i 1. kvartal 2021.
 
Andelen af nye elbiler i marts 2021 var 8,7 procent, hvilket er 1,4 procentpoint højere end i marts 2020, hvor der blev indregistreret 1.112 nye elbiler.

 

 
Set over hele 1. kvartal udgjorde de opladelige biler 24,0 procent af nyregistreringerne. Sidste år var den opladelige salgsandel på 8,5 procent i 1. kvartal.

 
I marts kom der 1.366 nye, alm. (ikke-opladelige) hybridbiler ud på de danske veje. Det er 126,2 procent flere end sidste år, hvor det blev til 604 stk.
 
Samlet set er det nyregistreret 2.155 alm. hybridbiler i årets første tre måneder. Det er 2,0 procent færre end samme periode sidste år, der dog heller ikke var præget af corona-nedlukning i samme omfang. 
 
SUV-dominans i 1. kvartal
SUV-segmentet fortsatte sin opadgående popularitet i 1. kvartal 2021. Hele 39,8 procent af 1. kvartals nyregistreringer var SUV’er. Sidste år i samme periode udgjorde SUV’erne ”kun” 30,5 procent af markedet. SUV’ernes popularitet er hovedsageligt sket på bekostning af Mellem- og Stor-segmentet.

 
Det nye styrkeforhold mellem Lille- og Mellem-SUV’erne blev cementeret i 1. kvartal 2021. Modsat sidste år er det nu Mellem-SUV’erne, der er klart mest populære i segmentet. Mellem-SUV’erne udgjorde således hele 56,1 procent af SUV-segmentet i det forgangne kvartal – det er 17,8 procentpoint mere end i samme periode sidste år.
 
Både Lille- og Mellem-SUV’erne er ofte på størrelse med alm. familiebiler, blot lidt højere.


 
Udvikling i købs- og leasingandel
I marts 2021 udgjorde privatleasinger 11,5 procent af nyregistreringerne, erhvervsleasinger 32,5 procent, mens køb udgjorde 56,0 procent.