24. marts 2021 - Toyota

Toyota teaser fuldt elektrisk SUV
Første blik af den fuldt elektriske SUV i mellemklassen.

Afsløringen af Toyotas nye, fuldt elektriske SUV i mellemklassen finder sted ved Shanghai Motorshow, der efter planen åbner 21. april.
Toyota

 
Toyota vil inden længe give et første indblik i koncernens kommende fuldt elektriske SUV i mellemklassen. Det bekræfter den japanske mobilitetsgigant og oplyser, at afsløringen finder sted ved det forestående Shanghai Motorshow i april.
 
Toyota løftede i december sløret for en skitse af en kommende fuldt elektrisk SUV i mellemklassen. Den vil blive bygget på Toyotas helt nye modulære platform til elektriske biler, e-TNGA, som er særdeles fleksibel og let af tilpasse til en lang række af forskellige biltyper og bilstørrelser.

Vurder gratis din nuværende eller kommende bil på bilpriser.dk
 
Platformsarkitekturen til e-TNGA bygger på nogle grundlæggende principper, der handler om, at visse hovedelementer forbliver de samme, mens andre kan variere. Det gør det muligt at variere bilmodellernes bredde, længde, akselafstand og højde.
 
Samtidig vil man også let kunne variere, om en model – bygget på Toyotas nye platform til fuldt elektriske biler – skal have forhjulstræk, baghjulstræk eller firehjulstræk, ligesom flere andre forskellige løsninger i relation til størrelse på batteri og elmotor også kan tilpasses kundernes behov.

Find din næste brugte Toyota her!
 
Fleksibiliteten af e-TNGA gør det i det hele taget muligt for Toyota at designe og bygge biler, som ikke kun udmærker sig ved at være fuldt elektriske, men som også er både spændende at køre og smukke at se på.
 
Afsløringen af Toyotas nye, fuldt elektriske SUV i mellemklassen finder sted ved Shanghai Motorshow, der efter planen åbner 21. april.