30. juli 2019 - Toyota

Privatleasing af Prius Plug-in
Toyota har åbnet for privatleasing af Prius Plug-in.

Toyota har netop åbnet for privatleasing af Prius Plug-in med 0 kr. i førstegangsydelse og 3.595 kr. i månedlig ydelse.
Toyota

Verdens førende producent af hybridbiler, Toyota, introducerede i fjor opladningshybridbilen Prius Plug-in i Danmark. Et stadig stigende antal danskere har taget den teknologiske frontløber til sig velvidende, at bilen kan køre op til 45 km på ren el og ligesom almindelig hybridbiler både har en el- og benzinmotor og derfor ikke er begrænset i rækkevidden. Nu gør Toyota Prius Plug-in endnu mere attraktiv og tilbyder privatleasing til 0 kr. i førstegangsydelse og blot 3.595 kr. i månedlig ydelse.

Det bliver nu endnu mere attraktivt at anskaffe sig en plug-in hybridbil fra Toyota. Mobilitetsgiganten introducerede i fjor i Danmark Prius Plug-in, der – som noget ekstra i forhold til Toyotas øvrige hybridbiler – også kan lades op med ladestik og dermed køre helt op til 45 km på ren el. Det betyder, at bilen for mange vil kunne fungere som elbil på de kortere ture i hverdagen, og som hybridbil på de lidt længere ture.

Toyota har netop åbnet for privatleasing af Prius Plug-in med 0 kr. i førstegangsydelse og 3.595 kr. i månedlig ydelse. Tilbuddet gælder så længe lager haves, og bilen skal være indregistreret inden 31. august i år. Med det nye attraktive privatleasingtilbud markerer Prius Plug-in sig ikke kun som frontløber teknologisk men nu også rent prismæssigt.

Det er i forvejen også ganske attraktivt at købe Prius Plug-in, der fås fra 299.990 kr. og kun koster 330 kr. halvårligt i grøn ejerafgift. Fordelen ved privatleasing er dog, at både serviceaftale, etableringsomkostninger og leveringsomkostninger er inkluderet, samt at man kender sine månedlige omkostninger for bilen i hele leasingperioden og ikke selv skal sælge bilen, men blot aflevere den retur til forhandleren, når aftalen udløber.

Masser af udstyr

Der er i privatleasingtilbuddet tale om udstyrsudgaven med navnet H3, hvilket betyder en længere liste over standardudstyr som fx alufælge, læderrat, avancerede LED-matrix forlygter og LED-baglygter, bakkamera, Head Up-display, multimediesystem med 8” touch skærm med dansk navigation, trådløs streaming af musik fra smartphone, regnsensor, nøglefri betjening, Toyota Safety Sense sikkerhedssystem med automatisk nødbremse og en helt masse mere.

Toyota Prius har som verdens første serieproducerede hybridbil altid været synonym med bæredygtighed og ekstra god brændstoføkonomi. Plug-in teknologien i Prius gør, at man som ejer kan sidde med følelsen af at have to biler. En ren elbil og en hybridbil. Prius Plug-in er nemlig udstyret med et lithium-ion batteri med en kapacitet på 8,8 kWh, der udover den markant udvidede rækkevidde på ren el også gør det muligt at opnå en hastighed på 135 km/t. ved elkørsel.

Der er ikke blot én men hele to elmotorer i den nye Prius Plug-in, hvilket gør, at man bag rattet hurtigt mærker en kraftigere acceleration og generelt hurtigere reaktion fra speederen.

Ubegrænset strøm for 299 kr.

Toyota samarbejder med firmaet Clever om levering af strøm og ladeboks til opladning af Prius Plug-in. For 299 kr. om måneden kan man fx lade helt frit både på den ladeboks, som Clever installerer i hjemmet, og på de over 1.500 Clever-ladepunkter rundt omkring i Danmark.

”Har man fx små 25 km til arbejdet, kan man køre frem og tilbage uden at bruge brændstof, og så oplader man helt frit derhjemme eller på offentlige ladestandere og undgår dermed yderligere udgifter til brændstof," forklarer pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark.

Toyota i Danmark tilbyder syv forskellige hybridbiler, en opladningshybridbil og en brintbil og markerer sig dermed fortsat som førende inden for udvalget af hybridbiler samt ikke mindst salget af hybridbiler. Der stod således Toyota på tre ud af fire solgte hybridbiler i Danmark i 2018. På verdensplan har Toyota rundet 13 millioner solgte hybridbiler siden introduktionen af verdens første hybridbil Prius i 1997.