10. juni 2019 - Hyundai

Ring til ejeren af en elbil
Grib mobilen og ring til ejeren af en Hyundai IONIQ elbil.

Ordningen med IONIQ-ambassadørerne løber foreløbig frem til 1. august, hvor man kan ringe til 88 24 73 73 alle dage i tidsrummet fra kl. 9-20.
Hyundai

Elbiler er nyt for mange og derfor opstår der stadig mange spørgsmål fra især førstegangskøbere og -ejere. Hyundai Danmark har derfor samlet en række IONIQ-ejere, der stiller deres viden om elbiler til rådighed.

- Jeg har aldrig hørt om nogen, der har skiftet elbilen ud for at gå tilbage til benzin eller diesel. Sådan lyder det fra Hans K., der har kørt Hyundai IONIQ i præcis et år. Lytter man til ham, forstår man hvorfor. ”Den er lydløs, accelerer lynhurtigt og er meget billigere at køre i end den gamle diesel”, siger han.

Hans K. er en ud af ti nyudnævnte Hyundai IONIQ-ambassadører, som man kan ringe til for at høre om erfaringerne med at eje og bruge elbil som dagligt transportmiddel. Bag initiativet står Hyundai Danmark, som vil gøre det lettere for bilkøberne at vurdere, om den næste bil skal være en elbil.

- Med Danmarks bredeste udvalg af el-drevne biler møder vi mange bilkøbere, som drømmer om at købe en elbil. Men der er stadig få elbiler på vejene, så der er ikke mange venner eller kolleger, man lige kan spørge til råds, siger Annegrethe Skovby, pressechef hos Hyundai Danmark.

Hyundai Danmark har derfor spurgt IONIQ-ejere landet over, om de kunne være interesseret i at fortælle om deres oplevelser med bilen. Blandt de mange interesserede var Hans K., som sidder klar til at dele sine værdifulde erfaringer om køreturene på job og ferie og om komfort, opladning samt økonomi.

- Med IONIQ-ambassadørerne kan bilkøberne nu høre om elbiler fra vores kunder, der bruger IONIQ i dagligdagen og som har haft elbil gennem lang tid, siger pressechef Annegrethe Skovby.

Hyundai IONIQ fås i tre drivlinjer; electric, hybrid og plug-in hybrid. Blandt de ti ambassadører er der ejere af alle tre IONIQ-udgaver. Alle svar er baseret på de frivillige og ulønnede ambassadørers egne oplevelser med IONIQ, og Hyundai har ikke indflydelse på deres svar. Ordningen med IONIQ-ambassadørerne løber foreløbig frem til 1. august, hvor man kan ringe til 88 24 73 73 alle dage i tidsrummet fra kl. 9-20.