29. maj 2018 - Toyota Danmark

Toyotas kunderservice bedst for 16.år i træk
Toyota giver danskerne den bedste kunderservice.

Tilfredsheden stiger hos Toyota-bilejere.
Toyota Danmark



Toyota giver danskerne den bedste kundeservice. Det viser nye tal fra den største tilfredshedsundersøgelse for bilbranchen i Danmark, AutoIndex 2018, som FDM og Loyalty Group står bag. Det er 16. år i træk, at Toyota indtager førstepladsen, når det handler om kundernes tilfredshed med forhandlerne og værkstederne.

 
Over 35.000 danske bilejere har i den største tilfredshedsundersøgelse i bilbranchen i Danmark, AutoIndex 2018, svaret på spørgsmål om deres tilfredshed med 21 forskellige bilmærker. Her placerer Toyota sig som det bilmærke i Danmark, der har de mest tilfredse kunder både hos forhandlerne og på værkstederne. Dermed kan Toyota kalde sig Danmarks bedste på kundeservice for 16. år i træk.
 
”Det er helt enestående, at AutoIndex i nu 16 år i træk har slået fast, at man hos Toyota opnår den bedste kundeservice i bilbranchen. Vi glæder os hver gang – ikke bare over at yde bedre service over de øvrige gængse mærker, men også at vi ligger på et højere niveau end alle luksusmærkerne,” siger adm. direktør Frank Okoisor hos Toyota Danmark A/S.
 
Han fremhæver Toyotas forhandlernetværk og værksteder over hele landet og giver dem æren for det imponerende resultat.
 
”Forhandlerne og værksteder er de retmæssige vindere. Hele Toyota-organisationen i Danmark arbejder konstant på at forbedre det i forvejen højeste kundeserviceniveau. Og den største belønning for os er, når vi ser smilene hos vores kunder,” fortæller Frank Okoisor.
 
Trods nu 16 år i træk som bedst på kundeservice har Toyota dog ingen planer om at hvile på laurbærrene. Tværtimod arbejder Toyota på at øge servicen og kundetilfredsheden yderligere.
 
”Vi udvikler og forbedrer hele tiden servicen over for vores kunder og forsøger at give dem lidt mere, end de måske forventer. Det er med til at øge tilliden til Toyota som deres foretrukne bilmærke,” fastslår Frank Okoisor.
 
Han benytter i samme åndedrag lejligheden til at takke kunderne for deres positive feedback i AutoIndex.
 
Tilfredsheden stiger hos Toyota-bilejere
Bilejernes vurdering af deres forhandlere er generelt steget, og til trods for en i forvejen høj score er der også fremgang i bilejernes vurdering af Toyota-forhandlerne. Her scorer Toyota 898 indekspoint ud af 1.000 mulige, hvilket er en fremgang på 11 indekspoint i forhold til i fjor. Toyota-bilejerne er altså mere tilfredse med deres autoriserede Toyota-forhandler end nogensinde før.
 
I kategorien, der dækker bilejernes tilfredshed med de autoriserede værksteder, øger Toyota også sin score, så den nu er 927 indekspoint ud af 1.000 mulige. Det betyder en meget klar førsteplads til Toyota i værksteds-kategorien med 23 indekspoint ned til nærmeste forfølger. Gennemsnittet for alle bilmærkers kundetilfredshed på værkstederne ligger på 883 indekspoint.
 
En medvirkende årsag til at sikre en høj kundetilfredshed på værkstederne er ifølge AutoIndex-undersøgelsen, at et problem med bilen bliver fikset ved første værkstedsbesøg, så kunden ikke skal belemres med endnu et besøg på værkstedet.
 
”Vi investerer mange ressourcer sammen med vores forhandlere og værksteder på hele tiden at sørge for et højt uddannelses- og serviceniveau. På værkstederne skal tingene fx laves ordentligt første gang til kundernes store tilfredshed. Samtidig medfølger der et års gratis vejhjælp kvit og frit, hver gang man får udført et sundheds- eller sikkerhedstjek på et autoriseret Toyota-værksted. Det er med til at give kunderne en ekstra god oplevelse og fuldstændig ro i sindet,” siger adm. direktør Frank Okoisor.