18. april 2018 - Bilpriser.dk

fire skarpe om at sælge bil
Du kan tjene tusindvis af kroner på det rette salg

Husk og tjek de 4 gode råd vi har til dig

Bilpriser.dk


 
Du kan tjene tusindvis af kroner på at gøre det rigtige, når du skal af med bilen. Du kan tjene tusindvis af kroner på at gøre det rigtige, når du skal af med bilen.
 
Så er tiden inde. Du er blevet forelsket. I en ny bil. Den gamle har tjent dig trofast, men det er slut. Du har besluttet dig, og banken er med på den. Og hvad gør du så for at få mest for den brugte og få mest rabat på den ny? Det har bilpriser.dk fire skarpe bud på.
 
1.    Tjek din bils salgspris på bilpriser.dk under salg til forhandler. Bilpriser.dk har i årevis været den førende prisvurderingsportal. Millioner af vurderinger har den forsynet danske bilejere med. Lad være med at være for "flink" i beskrivelsen af din bil. Ja, du vil gerne se den som supervelholdt, men var der ikke nogle unger, der sparkede på ryggen af forsæderne, så plasten er blevet skrammet? Har hunden ikke af og til sneget sig op på sæderne? Ryger tante Olga ikke cerutter i smug i bilen, når hun låner den til genbrugspladsen?
 
2.    Gør bilen ren og pæn, indvendigt og udvendigt. Førstehåndsindtrykket gælder også biler. Orker du det ikke, så overvej at få et bilplejefirma til at gøre det.
 
3.    Salg til forhandler ved køb af ny bil. Kør til forhandleren og bed om en byttepris. Her skal bede om et kvalificeret bud. Hvis forhandleren er professionel, har han et professionelt system til vurdering af bilen, for eksempel Indicata. Det scanner markedet med robotter hvert døgn og giver et totalt overblik over aktuelle bilpriser på det danske marked. Bed om at få lov at kikke med, når han taster din bil ind i systemet. Det giver ro i maven at se, at han giver dig et tilbud, der svarer til markedspriserne minus udgifter til klargøring, værditab i lagerperioden, salgsmoms på avancen og selve avancen.
 
4.    Du sælger selv. Vil du hellere sælge bilen selv og derefter købe en ny bil, kan du for eksempel benytte bilpriser.dk Salgsservice. Du bruger 15 minutter på at beskrive din bil med ord og billeder, du får et tilbud med en fast pris og kan så aflevere den på til FDM Test & Bilsyn, hvorefter en bilforhandler henter bilen og betaler dig. Du kan selvfølgelig også sætte bilen til salg på en bilportal, men det kan tage 4-5 uger, og du står med hele risikoen.