23. oktober 2017 - Mazda

Nyheder fra Mazda
Dobbelt premiere for Mazda på Tokyo Motor Show.

Design Vision-koncept afslører designretningen for Mazdas næste modelgeneration.
Mazda

Mazda Motor Corporation viser hele to nye konceptbiler på årets Tokyo Motor Show: den ene giver en teknisk og designmæssig forsmag på en ny generation af Mazda-modeller, mens den anden udtrykker en meget konsekvent og rendyrket videreudvikling af Mazdas designfilosofi, ”KODO – Soul of Motion”. Mazda viser også sin nye motorgeneration, SKYACTIV-X, på udstillingen, der er åben for publikum fra den 28. oktober til den 5. november og for pressen den 25. og 26. oktober.

Det kompakte hatchback-koncept forener næste generation teknik og design og har sin verdenspremiere i Tokyo. Den er baseret på en nyudviklet SKYACTIV-arkitektur og det, der bliver verdens første serieproducerede benzinmotor med kompressionstænding, SKYACTIV-X. Resultatet er en uovertruffen effektivitet i kombination med raffineret dynamik og et iøjnefaldende udseende.

Den anden konceptbil er en design-vision med en ny og endnu skarpere fortolkning af den meget roste designfilosofi, “KODO – Soul of Motion”, der debuterede med første generation af Mazda CX-5 i 2012.