3. oktober 2017 - BMW

BMW Concept X7 iPerformance
BMW klar med nyt modelkoncept i luksussegmentet.

BMW Concept X7 iPerformance.
BMW

Med afsløringen af konceptbilen BMW Concept X7 iPerformance på Frankfurt Motor Show viser BMW endnu et nyt modelkoncept i luksussegmentet. En ny dimension af rummelighed.

Når BMW i næste uge afslører konceptbilen BMW Concept X7 iPerformance er det ikke bare et helt nyt modelkoncept, men også en ny fortolkning af luksus. BMW Concept X7 iPerformance byder på BMW's eDrive-teknologi i fornemt selskab med en BMW TwinPower Turbo-benzinmotor, som resulterer i en yderst effektiv og dynamisk plug-in-hybrid - deraf navnet iPerformance, som er BMW's betegnelse for hybridbiler.

Konceptbilen byder på masser af plads til seks personer, lækre materialer og et komplet infotainment-system. Indvendigt i den rummelige kabine er der seks sæder arrangeret i tre rækker og fire af dem har et individuelt design.

En forsmag på fremtiden med respekt for traditionerne.

Konceptbilen viser et bud på den produktionsklare BMW X7, som får sin debut i 2018. BMW X7 er en vigtig brik i den største modeloffensiv i firmaets historie. Siden BMW grundlagde Sports Activity Vehicle (SAV)-segmentet med den første BMW X5 tilbage i 1999, har hver efterfølgende X model dækket et nyt område og efterspørgsel. BMW X7 fortsætter denne tradition. X familiens nye topmodel udvider tilbuddet i luksussegmentet og redefinerer endnu engang konceptet. Den beviser samtidigt, at det er muligt at kombinere en stor SAV med elektrisk og emissionsfri kørsel.

Et nyt ansigt til BMW X familien.

Det spektakulære eksteriør og imponerende dimensioner giver en ekstraordinær fremtoning og et ultramoderne udtryk. Senior Vice President BMW Group Design, Adrian van Hooydonk: "The Concept introduces the BMW Sports Activity Vehicle DNA into the luxury segment. The new BMW design language employs just a few, extremely precise lines and subtle surface-work to raise the bar in terms of presence and prestige. The BMW Concept X7 iPerformance has a luxurious and sophisticated feel to it, thanks to its understated use of forms and incredibly precise details.”

Fronten på konceptbilen er noget af det mest iøjnefaldende, og viser en helt ny fortolkning af de klassiske BMW elementer. Et blåt X signatur i bilens laserlys peger i retning af slægtsskabet med SAV familien fra BMW.