2. februar 2017 - Nissan

Helt ny Nissan Micra
Ny Nissan Micra kommer til Danmark i maj 2017.

Salgsstart for Nissan Micra i Danmark forventes i maj 2017.
Nissan

Der findes kun ét ord, der kan beskrive den helt nye Nissan Micra: Revolutionerende. Den nye model, som er femte generation, er et stort fremskridt i forhold til forgængermodellen og de tre tidligere meget succesfulde superminier med en historie, der går tilbage til 1983, hvor den første Micra blev lanceret i Europa.

Den nye Micra er længere, bredere og lavere end nogensinde før. Og den er nu placeret i hjertet af det særdeles konkurrenceprægede europæiske B-segment for hatchbacks.
Bilen er udviklet, designet og konstrueret med disse kunders krav som vigtigste fokuspunkt, og Nissan har en klar ambition for den nye Micra: Den skal genfinde sin plads blandt de 10 mest solgte modeller i segmentet. I forhold til de vigtigste konkurrenter tror Nissan på, at den helt nye Micra lever op til og endda overgår målsætningen.

Micra brandet rykkes i en ny, modig retning blandt andet ved hjælp af bilens atletiske udvendige design. Og det moderne look og førsteklasses-fornemmelsen fortsætter i kabinen med et interiør i høj kvalitet, hvor tofarvede bløde materialer er standardudstyr i alle versioner. Med en konstruktion i særklasse byder karrosseriet, der kun fås med fem døre, på klassens bedste ergonomi for forsædepassagererne, uden at det går ud over pladsen på bagsædet. Bagagerummet er stort nok til at opfylde kundernes generelle behov.

Den helt nye Micra er også førende, når det gælder teknologi. Den fås med en række kontrolfunktioner, der normalt kun forbindes med dyrere biler. Og de er ikke kun nye i Micra – de er nye i segmentet. Disse teknologier omfatter intelligent vognbaneassistent, som er et sikkerhedssystem, der blidt styrer Micra tilbage på rette kurs, hvis det skulle blive nødvendigt.
Nissans meget roste Intelligent Around View Monitor-kamerasystem – som kendes fra crossoverne Qashqai og Juke – fås også for første gang til Micra. Disse og andre teknologier er et tydeligt udtryk for Nissan Intelligent Mobility, som er kernen i mærkets vision om nul emissioner og nul trafikdræbte i fremtiden.

For musikfans byder den nye Micra på endnu en nyhed: Audiosystemet BOSE Personal. Som noget nyt i B-segmentet for hatchbacks bliver føreren placeret i centrum for lytteoplevelsen takket være avancerede højttalere, der er integreret i førersædets nakkestøtte.

Den helt nye Nissan Micra byder også på køreglæde i kraft af dynamiske præstationer i en perfekt balance mellem adræthed og en følelse af tryghed takket være de sikre og forudsigelige køreegenskaber.

Bilen fås med tre downsizede motorer – to benzinmotorer og en dieselmotor – alle kombineret med en 5-trins manuel gearkasse. Alle Nissans velkendte fem udstyrsversioner Visia City, Visia, Acenta, N-Connecta og Tekna har et højt niveau af standardudstyr.

Kunderne vil gerne udtrykke deres egen personlighed og designsmag, og her er Micra også unik. Bilen vil kunne fås med et stort udvalg af individualiseringsudstyr, der ændrer bilens eksteriør og interiør med førsteklasses detaljer i forskellige flotte og moderne farver.

Nissans mærkeløfte – Innovation that Excites – kan tydeligt ses overalt på den nye Micra, og ingen steder er det mere tydeligt end med Nissan Intelligent Get&Go. Det er et delt leasingprogram, der kører som pilotprojekt i Paris i 2017, og som, hvis det bliver en succes, vil blive udvidet til andre lande.

Det er også et tydeligt bevis på, hvordan kunden står i centrum i dette seneste kapitel af succeshistorien med Micra. Intelligent Get&Go giver øget adgang til den nye Micra via det innovative digitale partnerskab bestående af forbrugere. De kan nyde godt af særdeles gunstige leasingpriser, der er helt i overensstemmelse med deres kørselsbehov.

Guillaume Cartier, som er Senior Vice President Sales & Marketing hos Nissan Europe, udtalte følgende: “Vi har bragt det europæiske segment for kompakte biler til et nyt niveau ved at fokusere på, hvad kunderne vil have i dag, og hvad de forventer at ville have i fremtiden. Den helt nye Nissan Micra er en enestående bil, som kendetegnes af sit udtryksfulde design, et opløftende interiør og sikre og stabile køreegenskaber”.

Han tilføjede: ”I Europa er der stor affektion for Micra, hvilket klart er kommet til udtryk, fordi modellen har eksisteret i over 3 årtier og er blevet solgt i over 3,5 millioner eksemplarer. Den blev berømt, da den som den første japanske bilmodel blev kåret til European Car of the Year i 1993”.

Og den nye Micra har blikket rettet mod titlen som European Car of the Year i 2017, hvor bilen er blevet valgt som en af de syv finalister. Vinderen offentliggøres den 7. marts i forbindelse med biludstillingen i Geneve.

Salgsstart for Nissan Micra i Danmark forventes i maj 2017.