31. oktober 2016 - Dacia

Den nye Dacia Duster
Dacia Duster Black Shadow lander om få uger i Danmark.

Black Shadow fås naturligvis i sort, men også i hvid og i to brune nuancer, og kan som sagt købes inden for de nærmeste uger i Danmark.
Dacia

På Paris Motorshow i sidste måned blev Dacia Duster Black Shadow versionen præsenteret for verdenspressen. En designvariant, der som navnet antyder, er helt sin egen og er proppet med lækkert udstyr. Den er i Danmark lige om lidt.

“Another one drives a Duster” Sådan lyder reklamespottet for den bedste sælgende Dacia overhovedet – Dacia Duster. Og nu er der endnu en grund til at kaste sig over Duster. Den kommer nemlig nu i en speciel version – Black Shadow.

Det er udstyrsvariant, der bygger ovenpå Laureate, der er versionen med mest udstyr. Men i Black Shadow får man altså endnu mere udstyr og et udseende, der er mere råt og eksklusivt både ude og inden.

Merprisen for udstyret er 18.000 kroner, men kunderne sparer 5.000 kroner. Derfor begynder en Black Shadow på 203.205 kroner. Det er for versionen med 125 hk turbo benzinmotor eller for versionen med 109 hk dieselmotor. Ønsker man Black Shadow med 4X4 er prisen 239.290 kroner. Men så er der heller ikke plads til at læsse mere udstyr i kabinen.

For med Black Shadow får man naturligvis alt det der hører til Laureate – nemlig aircondition, multimediesystem med navigation og bluetooth telefoni, læderrat og lædergearknop, baksensor og tagrails. Men i Black Shadow edition er der yderligere skruet op. Her er 16 tommer sorte alufælge, sorte sidespejle, midterkonsol og sorttonede sideruder bag en del af standardudstyret.

Black Shadow fås naturligvis i sort, men også i hvid og i to brune nuancer, og kan som sagt købes inden for de nærmeste uger i Danmark.