31. oktober 2016 - Renault

Renault Megane Sport Tourer
Kom tættere på ny Megane Sport Tourer.

Der skruet op for de sportslige elementer i den nye Renault Mégane Sport Tourer.
Renault

Renault Mégane Sport Tourer kommer nu endelig i handlen. Ved Åbent Hus søndag den 6. november fra 11.-16. hos landets Renault forhandlere. Priserne begynder ved 199.990 kr.

Den nye Renault Mégane Sport Tourer stikker i den grad af, når det handler om design. Samtidig sluger den 580 litrer bagage og med alle sæderne lagt ned, kan man smide 1695 liter ind og fragte genstande på op til 2,8 meter. Det er der ikke mange andre stationcars i segmentet der matcher.

I forhold til forgængeren er der skruet op for de sportslige elementer i den nye Renault Mégane Sport Tourer. Den er blevet 20 mm lavere og samtidig 76 mm længere og akselafstanden er øget med 11 mm, hvilket giver rigtig god benplads til selv langlemmede teenagere på bagsædet.

Det sportslige design understreges af, at bilen kan fås med 18 tommer fælge, og så har den brede skuldre og en front, hvor det store Renault logo dominerer. Lygterne er LED og den C-formede lygtesignatur, der kendes fra Renault Espace og Renault Kadjar, understreger bilens identitet.

Teknologisk tigerspring

Men der er meget mere i denne bil, end fedt design. Bilen er spækket med teknologiske nyskabelser, der ellers har været forbeholdt dyrere biler. Det skyldes, at Renault Mégane bygger på den fælles CFM platform, der blandt andet bærer Renault Espace og Renault Talisman.

Instrumenteringen inkluderer i visse versioner heads up display og 8,7 tommer R-Link 2 touch skærm.
 
Sæderne er der også arbejdet intenst med. Selve sæderammen er den samme, der er benyttet til luksusbilerne Renault Espace og Renault Talisman, så der er lagt vægt på komforten.

Mégane Sport Tourer GT

Som noget helt nyt i Danmark lancerer vi også GT –versionen. 205 sprøde hestekræfter, 18 tommer alufælge, stramme sportssæder og 4Control steering. Et system, der også kendes fra Espace, og som er med til at gøre køreoplevelsen endnu mere dynamisk og knivskarp.

Ved hastigheder under 80 km/t i sport mode og under 60 km/t i komfort mode, drejer baghjulene modsat forhjulene, hvilket blandt andet gør bilen utrolig nem at håndtere i bytrafik. Det giver en  følelse af at køre en bil med kortere akselafstand. Over hhv. 80 km/t og 60 km/t - alt efter indstilling - drejer baghjulene med forhjulene, hvilket giver endnu mere præcis styring.

Den nye Mégane GT har en helt anderledes opsætning af undervognen, støddæmpere, anti roll bars og henter gode ting fra Renault Sport hylderne.
For eksempel har den launch control, der gør det muligt at accelerer betydeligt hurtigere fra 0 km/t. Og så er der Multi Change Down systemet, der gør det muligt at skifte hurtigere i Renaults 7- trins EDC gearkasse.
De rå tal siger i øvrigt en 0-100 km/t på 7.1 sekund.

Masser af motorer
På motorsiden er der masser af nyheder. Fra 110 hk diesel, der fås med både manuel og automatgear, der klarer hele 30,3 km/l. Desuden kan man få den nye Mégane Sport Tourer med 130 hk diesel med manuelt gear og et drejningsmoment på 320 Nm og et blandet forbrug på 25 km/l.

På benzinsiden er der også et stort udvalg. Udgangspunktet er en 100 hk TCe motor. Vil man have mere power kan man gå op i en 130 hk TCe, der også fås med en 7- trins EDC gearkasse.

Udelukkende for GT versionen er det muligt at vælge 205 Hk versionen med et drejningsmoment på 280 Nm og en tophastighed på 230 km/t.

I 2017 tilføjes der i øvrigt en hybrid diesel til rækken af motorvarianter.