29. april 2016 - Audi
|
|
|
Audi R8 Coupé står for endnu bedre præstationer end nogen anden produktionsmodel fra Audi.
|
Audi
Audis R8 Coupé* løb med titlen som “2016 World Performance Car” til årets World Car Awards, der fandt sted under New York Auto Show. Modellen er hermed den mest vindende i showets historie.
Med i alt fire priser er Audi R8 den mest succesfulde model i prisshowets historie. Dens forgænger har allerede høstet to ”World Performance Car”-priser og en ”World Car Design of the Year”-pris i den prestigefyldte konkurrence.
”Med sit unikke design, sin køredynamik og tætte forbindelse til racerløb, er R8 ét af vores stærkeste kort og flagskibet hos Audi Sport. Den nye R8 vil fortsætte succeshistorien og yderligere accelerere vækststrategien hos Audi Sport”, udtaler Dietmar Voggenreiter, bestyrelsesmedlem for Salg og Marketing hos AUDI AG.
Audi R8 Coupé står for endnu bedre præstationer end nogen anden produktionsmodel fra Audi. V10-centermotoren og en nyudviklet quattro-drivlinje sikrer ekstraordinære køreegenskaber. Med 610 hk når den fra 0 til 100 km på kun 3,2 sekunder og har en tophastighed på 330 km/t.
Genetikken hos Audi R8 indeholder know-how fra brandets mange racerløbssejre: Sportsversionen, R8 LMS, har vundet Le Mans 13 gange siden 2000, og bidraget med yderligere syv sejre i 24 timers-løb siden 2009.
Forbrug for den ovennævnte model:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 8,1-8,8**
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 287-272**
**Både brændstofforbrug og CO2-emission afhænger af dæk- og hjulvalg såvel som kombination af motor og gearkasse.
|
|