12. marts 2002 - De Danske Bilimportører

Forårskåde bilkøbere
Den positive kurve i salgstallene fortsatte i februar måned

Med 562 solgte biler svarende til 7 procent af det samlede personbilssalg blev Peugeot 206 februars bestseller.
Af Jeppe Lykke Hansen
Efter flere år med stort set ubrudt nedadgående salgskurve, kan De Danske Bilimportører nu glæde sig over, at kurven for anden måned i træk vender spidsen opad.

Det er ikke første gang, at der har været tilløb til en stigning, men denne gang ser det bedre ud end tidligere.

Sidste år var der flere gange en ganske kort stigende tendens i de månedlige salgstal, men hver eneste gang vendte kurven igen nedad, når tallene for den efterfølgende måned løb ind.

Privatbiler
I februar blev der indregistreret 12,8 procent flere nye personbiler end i samme periode sidste år.

Det er især de private bilkøbere, der med en stigning på 17,1 procent i deres segment har trukket salget op

Store forventninger til marts
"Vi ser med spænding frem til tallene for marts, som historisk set er den måned, hvor der bliver indregistreret flest nye personbiler. Den senere tids politiske udmeldinger omkring omlægninger i bilafgifterne vil dog kunne påvirke nybilsalget", udtaler administrerende direktør Bent Mikkelsen fra De Danske Bilimportører.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER