10. april 2015 - Hyundai Pressemeddelelse

Ny Hyundai i20 fører sig frem
Vinder Red Dot Design Award 2015

Den nye, populære Hyundai i20 vandt for en lille måned siden den eftertragtede IF Design Award 2015.

Nu har den også vundet den prestigefyldte Red Dot Design Award for sit skarpe og iøjnefaldende look.

Hyundai har fået for vane at køre de store designpriser hjem. Sidste år vandt Hyundai i10 en lang række priser, herunder også Red Dot Design Award. Nu gør den nye Hyundai i20 kunsten efter.

Efter at have vundet IF Design Award 2015 vinder Hyundai i20 nemlig også Red Dot Design Award 2015. Rent faktisk tager Hyundai i20 hele to Red Dot Design Awards med hjem fra konkurrencen – både for den 3-dørs coupé-version og for 5-dørs-versionen.

2 Red Dots til Hyundai i20
Juryen oplever designet på den nye generation i20 som endnu et stort skridt fremad for Hyundai. Længere, enklere og mere velproportioneret end sin forgænger skaber den nye Hyundai i20 både mere holdning og mere attitude. Den nye frontgrill fremhæves som prikken over i’et.

Foruden 5-dørs-versionen valgte juryen også at belønne 3-dørs-versionen med en Red Dot Design Award. Belønningen er en konsekvens af Hyundais mod til at gå imod strømmen i branchen og udvikle en selvstændig og flot coupé-version. 

Skarpt design gør en forskel
Hos Hyundais europæiske designcenter i Tyskland er glæden naturligvis stor. Chefdesigner, Peter Schreyer, siger: ”Det er en ære at blive anerkendt af Red Dot-juryen på den her måde. Og det fortæller os, at vi fortsat er på rette vej”.

Vicepræsident for Hyundai, Jochen Sengpiehl tilføjer: ”Vores modelprogram er det stærkeste nogensinde og flere og flere får øjnene op for Hyundai. Der er ingen tvivl om, at det i høj grad skyldes vores nye design. Det er afgørende med til at ændre folks forudfattede opfattelse af mærket”.

En god start for Hyundai i20

Herhjemme er der også blevet taget godt imod Hyundai i20. Den er populær hos kunderne, der nok har fokus på det nye design og den stærke indgangspris på 119.995,-, men også den forbløffende rummelighed, der gør den til en af klassens største.

Den nye generation Hyundai i20 kommer som alle andre Hyundai-modeller med 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.