8. marts 2002 - Toyota

Nyt bilmærke fra Toyota
Scion bliver det næste mærke i Toyota-familien

Sådan kommer det kommende logo fra Scion til at se ud.
Af Jeppe Lykke Hansen
I slutningen af marts planlægger den japanske bil-gigant Toyota at lancere et helt nyt bilmærke kaldet Scion.

Scion skal ligesom "Luksus-Toyota'en" Lexus erobre nye markedsandele, som hovedmærket ikke selv har kunnet nå.

Et logo uden bil
Toyota har indtil videre kun offentliggjort en lille appetitvækker, nemlig logoet, så indtil videre kan vi kun gætte på, hvad det specielle ved Scion bliver.

Med Lexus har Toyota en luksus-linje, med Toyota-mærket har de en personbilslinje, så et bud kunne være en sportslinje, en fritidsbillinje eller eventuelt en miljøbilslinje, men dette er rent gætværk.

Premiere 27. marts
Fast ligger kun, at mærket lanceres med en officiel premiere onsdag den 27. marts på New York Auto Show.

Her vil Toyota fremlægge de endelige planer for Scion samt fremvise forskellige koncept-modeller.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER