19. februar 2015 - Audi Danmark

Audi Danmark
Audi indvier Europas største lys-tunnel i nyt kompetencecenter

Dr. Wolfgang Huhn, Prof. Dr. Ullrich Hackenberg og Ricky Hudi
Audi udvider sit forspring inden for lysteknologi i bilindustrien med et nyt kompetencecenter inden for lys i Ingolstadt.

Den underjordiske lys-tunnel er 120 meter lang og giver nye muligheder især for udvikling af innovative løsninger inden for lys og kamera-baserede lys-hjælpesystemer.


"Audi er det førende mærke inden for lysteknologi til bilindustrien," udtaler Prof. Dr. Ulrich Hackenberg, Audis øverste chef for den tekniske udvikling.

"Fra xenon plus forlygter til Matrix LED-forlygter til laserlys har vi sat banebrydende nyskabelser i serieproduktion gennem de sidste 20 år. Lys er en del af en bils æstetik og er ved at blive et interaktivt medium af oplysninger."

Det nye lys-kompetencecenter ved Audi-koncernens hovedkvarter er den største lys-tunnel for køretøjer i Europa. Inde i den mat-sort-malede tunnel kan udviklingsingeniører teste systemer såsom adaptivt fjernlys og kamera-baserede lys-hjælpesystemer. Sådanne systemer undgår bl.a. at blænde førere af modkørende trafik og øger dermed sikkerheden.

Kompetencecenteret ligger under en elleve-etagers bygning og præsenterede en stor udfordring for ingeniørerne, fordi det skulle bygges uden støttende søjler og krævede en indvendig højde på op til ni meter. Gulvet svarer til en normal vej.

Audi ingeniørerne i lys-kompetencecenteret arbejder tæt sammen med designerne, så nye ideer kan komme ud at køre endnu hurtigere.